Vikinger boede ude på gårde, når manden var ude på havene bestemte kvinden over gården og holdte øje med om alt gik som det skulle. Alle i familien boede på gården, men det kunne også godt ske, at arbejderne eller slaverne også boede på gården. Manden reparerede huset og skibet og hvis der var nogle byggemæssig fejl han kunne også finde på og udbygge eller lave nye huse. Når det blev efterår skulle manden ud og høste, de brugte kornet til og lave mjød med og mad, som fx brød. Kvinderne samlede frugt og bær, som de gemte til vinteren, hvis der lige pludselig kom hungersnød. Vikingerne tog på sejltogter og sejlede ud til forskellige markeder, men de kunne også finde på og tag på plyndringstogt til England eller Frankrig, hvor de vil se om de kunne få fat i noget sølv eller noget der havde en meget stort affektionsværdi, som de så kunne tag med hjem. Kvinden lavede mad til folk og malkede de forskellige dyr, så hun kunne få mælk og ost. Når manden havde været ude på jagt og havde fået et dyr med hjem, pateret hun den og saltede den. Vikingerne havde også får, kvinderne lavede deres uld om til tøj, sengetøj og sejl til skibene. Børnene var også en del af hverdagen, pigerne skulle lærer og lave mad, mens drengene havde ansvaret for dyrene, som gik på marken og hvis de fik lov af deres far, så måtte drengene godt komme med på sejltogt Samfundet var delt og i forskellige dele. Kongen og høvdingerne var dem der regerede landet, derefter kom bønderne, så de Jordløse landarbejdere og derefter slaverne . Samfundet var delt og i forskellige dele. Kongen og høvdingerne var dem der regerede landet, derefter kom bønderne, så de Jordløse landarbejdere og derefter slaverne. Hedeby var en by der lå tæt på Slesvig. Hedeby dækkede 24 hektar og det var et meget stort areal for en vikingeby. Husene var på ca. 6*15 m og de kunne holde i ca. 30 år. Hedeby lå tæt på vandet, fordi det var lettest og sejle rundt i den tid. De veje der var på landjorden var som regel fyldt med mudder, så det ville være svært og komme igennem med en kærre. Husene havde ikke nogen vinduer man havde kun et i toppen af husene ved hver gavl. Rengøring tænkte de ikke så meget over man fejede lidt hvis det trængte til det. Mange huse havde kun 1 rum her spist man, sov og lavede mad. Væggene var enten lavet af ler eller af planker. Indvendige havde de brædder så varmen ikke sivede ud af væggene. Ildstedet lå midt i rummet, så røgen kunne sive ud af gavlen. Vikingerne var altid trofaste og loyale ellers blev de set som nogle der ikke var noget værd. Vikingerne holdte altid med hinanden også hvis de havde gjort noget som de måske ikke lige skulle have gjort. Deres familier var som regel altid mega store, der var b.la onkler, kusiner, tanter og fætre. De boede for det meste meget tæt på hinanden og hvis der var et eller andet der skulle gøres, gjorde de det som regel sammen. Hvis der var nogen der prøvede og slå en fra familien ihjel eller prøvede og være hensynsløs mod en, var alle i familien klar til og beskytte personen. Hvis en viking familie kendte til en Jarl havde de ekstra beskyttelse, fordi han ejede mere jord en mange andre og derfor havde mere magt. De små børn skulle lære og være modige, de skulle ikke være svage eller på nogen måde vise det. De trænede meget så de kunne gøre dem bedre til og kæmpe. Om vinteren var der ikke så meget lys, temperaturen faldt til under frysepunktet og det medførte til at i den periode havde vikingerne det rigtigt hårdt. Når man skulle blive gift skulle man drikke noget der hedder brude-øl. Manden betale brudepris hvilket vil sige, med dyr, penge eller andre ting som havde en vis affektionsværdi. Hustruens far gav dem enten penge eller en ejendom, men hvis de blev skilt var de nød til og betale det tilbage. Det var ret nemt og blive skilt, man skulle bare fortælle nogen af det var over og komme med en begrundelse hvorfor de blev skilt. Der var som regel ikke meget mad, pga. vikingerne levede lande med meget hård vinter. Man kunne ikke give mad til de svage og de syge, de vil hellere fokusere på de unge for de var fremtiden. En vikinge familie havde ikke råd til og føde et barn på bekostning af mad. For hvis der ikke var mad nok, blev det nyfødte barn overladt til sig selv. En rig viking spiste, fisk, kød, kylling, æg, ost og hvedebrød, så der var ikke noget der ikke manglede, man drak øl eller så fik man vin som man havde fået importeret fra et andet land. En fattig familie fik typisk, kødsuppe, porrer, grød eller brød der var lavet af byg. Vikingerne havde selvfølgelig også køkkenredskaber. Det man typisk kunne finde var: stegepind, skål, træslev, stegejern, jern-sløv, stegepind, gløde-slåer og en bage-rist. Vikingerne havde ikke glas eller kopper som i vores tid, de drak af horn og de kunne ikke stå på bordet, så de var nød til og drikke det hele før de kunne sætte det igen .
De fleste vikingetogter var i 800-tallet. Rejserne gik som regel ud på og lave handel og det gjorde, at vikingerne fik et rigtigt stort netværk, men de rejste for det meste til England og Frankrig. Det var først senere hen i 800-tallet, at der begyndte og komme barbarer der stjal og plyndrede. I 870 var store dele af England erobret, folk begyndte og bosætte sig og der kom økonomisk vækst i 2 byer, York og Lincoln. England fik mange mindesmærker og man kan stadig se dem i England. Der begyndte og komme færre togter i omkring år 900, men det de fik ud af alle de togter de bedrog sig i 800-tallet var, at der de fik nye synsvinkler på Danmark, som fx kunne være kongemagten og den hedenske religion . Ude i Europa kiggede man ikke på vikingerne som danskere, svenskere eller nordmænd, de blev kaldt normanner eller vikinger. Nordmændene vil hellere mod vest, fordi de hellere vil til Skotland og Irland. De koloniserede derefter Grønland, Færøerne og Island. Der var også nogle der nåede helt til Nordamerika, men det varede kun i nogle få år, da der lige pludselig kom indianer forbi. Svenskerne rejste mod øst, de lavede strategiske baser hen af de mange russiske floder og kom over helt over til Byzans og Bagdad. Danskerne var mere til Vesteuropa, som fx Holland, Frankrig og England. Mange byer og kirker blev angrebet og plyndret. I starten af 800-tallet var turen ikke så specielle man tog afsted om foråret og kom så hjem og vinteren. I slutningen af 800-tallet begyndte de og bo i lejrer de havde fået fjenderne væk fra også derefter begyndte de så og erobre land, hvilket resulteret i, at de begyndte og blive bønder, specielt i Nordengland var der en stor mangfoldighed i flere år, men til sidst forsvandt det og det engelsk sprog og kultur kom overtog det igen. I 911 tog Rollo som var en vikingehøvding imod et tilbud om at blive hertug for nordmandiet i Nordfrankrig, det eneste krav var, at han skulle bruge alle de midler han havde for at beskytte det, så der ikke kom nogen andre vikinger. Rollo fik skabt et godt herredømme sammen med hans efterkommere. Specielt en af dem Svend Tveskæg, han lavede mange togter til England, kongen blev nød til og betale danegæld, fordi han ikke kunne klare mosten. Men til sidst kunne den engelsk konge gøre mere, Svend Tveskæg overtog hele England. Efter hans død, overtog hans søn Knud den Store. Efter Knud den Stores død, faldt riget dog mere og mere sammen og i 1035 var det slut. Vikingernes fordele ved deres skibe var, at det både kunne drives frem med årer og sejl. Båden var let og kunne nemt trækkes på land. Vikingerne havde ikke noget imod og sejle i flere dage . Vikingerne tog mod vest og syd, fordi der ikke var nok plads herhjemme. Sanger og digtere beskrev, at der var mange i en familie fx havde en rigmand 8-9 sønner, døtre blev ikke nævnt. Problemet var at hver søn ikke kunne få et stykker jord hver, så de søgte mod andre lande hvor jorden var mere frodig og varmere
Nu hvor redegørelsen er blevet beskrevet vil der nu komme en fortolkning og analyse af Torstein Stavhugs saga
Man skal have den bedste slægt, for i den tid spillede overlegenhed en meget stor rolle. ’’Torstein rev et stykke af sin skjorteflig, ombandt brynet og lod som ingenting og bad folk holde dette skjult for hans far’’, Torstein vil ikke have, at hans far skulle se ned på ham og han vidste det vil give dem et dårligt ry, fordi man skulle se stor og stærk ud. Hans far beskriver ham også som en umandig søn, som viser at han ikke tror han kan bære generationen videre. Det var meget ligetil at slå et andet menneske ihjel, man lagde ikke skjul på hvilke personer man ikke kunne lide ’’hvis du havde to kæfte, så kunne du bruge tungen i hver sin og kalde det uheld i den ene, men alvor i den anden – og dér har du de bøder, du kan få af mig’’.
Husk Sidetal mm.
Og skrive hvornår du har besøgt siderne.
Sagaen er om en viking der hedder Torarin, som havde en søn der hed Torstein. Torstein var næsten altid hjemme på deres gård, fordi Torarin hans far ikke kunne lave det store, fordi han var blevet blind og havde et dårlig helbred. De havde ikke ret mange penge, så de avlede heste for at tjene til føden. Tord var en huskarl og tjente for Bjarne, som var en meget rig mand. Tord og Torstein besluttede sig for at lave en hestehidsning. Tord bliver sur over at han taber så han taget sin stav og slår Torstein på overbrynet så han falder om. Torsteins far Torarin måtte ikke se hvad der var sket, så han bad folk om at holde det for sig selv, fordi det vil være en nedgørelse for ham. Torarin finder så ud af, hvad der er sket og Torstein skal slå tilbage hvis han stadig vil være en del af familien. Torstein slår Tord ihjel og får taget sin hævn og siger til en kvinde at Tord er blevet stanget ihjel og ikke dræbt. Bjarne finder dog ud af, at Torstein slog hans søn ihjel og sender derfor 2 huskarle ud for at slå Torstein ihjel. Det lykkedes ikke for dem da de begge dør til Torstein. Bjarne bliver til og gøre det selv og udfordre Torstein til kamp. Da de har sloges i mange timer siger Bjarne at han kunne tjene for ham i stedet for også vil det hele være det var samme igen. Torstein siger ja til tilbuddet og det resulterer i at han bliver gift med en af Bjarnes døtre.
Der er nogle forskellige typer sagaer. Dem der for det meste bliver brugt er kongesagaer, biskopsagaer, fornaldersagaer og slægtssagaer. Kongesagaerne er om Skandinaviske konger og Jarler. De kan handle om en eller flere konger. Biskopsagaerne handler om islandske biskopper. Derimod handler fornaldersagaerne og oldtidssagaerne om germansk og nordisk sagnstof. Slægtssagerne blev også betegnet som islændinge sagaer . Sagaen er fra omkring 900-1050, fordi vikingerne var i live på dette tidspunkt. Der bliver også beskrevet at han ikke er den første i arven og