Bachelor 3.2
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1
1. Introduktion 2
2. Opgavens struktur (Ikke færdig – Skrives til sidst) 3
3. Afgrænsning (Færdig?) 3
4. Teori 4
4.1. Goul Andersens teori om sammenhæng mellem politikerlede og holdning til EU 5
4.2 David Easton: Det politiske system 6
4.2.1 Implementering af model: David Easton: Det politiske system 8
4.3 Teorikritik/teoriafgrænsning? 8
5. Metode 9
5.1. Overvejelser ift. Dataindsamling 9
5.2 Metode til dataindsamling 10
5.2.1. Data omkring undersøgelsen 11
5.2.2. Mulige fejlkilder blandt dataindsamlings respondenter 11
5.2.3. Sampling: 12
(Væk?) Implementere David Easton: Det politiske system i analyse 13
6. Primær data (Ikke færdig) 13
6.1. Dataoverblik / Dataoversigt / Oversigt/overblik over data 13
6.2. redegørelse af besvarelser – sammenhæng mellem respondenters svar: 15
7. Sekundær data (Done med undt. Orange) 18
7.1 Pragmatisk tillid (Historisk empiri) 19
7.2. Eurobarometer 20
7.3 Delkonklusion omkring sekundær data 23
Sammenfatning af data i forhold til Teori/metode og empiri – Diskussion 24
Forbehold i analysen (?) 27
Konklusion 27
Bilag og noter 28
KILDER 28
1. Introduktion
Jeannette:
http://piratepad.net/2Q7XTseJAw
Igennem de seneste 45 år har Danmark været med i det europæiske samarbejde som i dag hedder EU. Faktum er at siden1992 har der været tydeligt delte meninger blandt befolkningen omkring hvilken retning Danmark skal gå i forhold til europæisk samarbejde. Med et nej til Maastricht i 1992 var det tydeligt at der skulle laves en anden løsning, set ud fra afstemningens resultat, som herefter blev løst med afstemningen de fire forbehold der fik navnet Edinburgh-forordningen (Grøndahl og Arrouas 2015) Med et nej til første udspil af denne traktat og herefter et Nej til euroen og nej til afskaffelsen af retsforbeholdet er det tydeligt at en stor gruppe af danskere siger nej til at tage del i dette fællesskab som søger at fremme en fælles europæisk union (Goul Andersen 2003, p82-105)
Set ud fra at danskerne er de evige skeptikere i den europæiske familie overfor spørgsmålet omkring EU kan det observeres at der ses mere kritisk på EU i dag (Goul Andersen 2003, p82-105 ). Men hvorfor er der denne store modvilje overfor EU? Over halvdelen af danskerne i dag har ikke kendt andet end at være medlem af EU med vores 45 års medlemskab siden 1973. Nutidens unge forholder sig omtrent lige så kritisk eller endda mere kritisk til EU som den ældre generation gør (Goul Andersen, 2016 p. 82-105).
Men hvad er årsagen til denne skepsis? Ser man med kritiske øjne på EU, vil enhver pege demokratisk underskud (Folkebevægelsen mod EU 2011) og er et elitens projekt i den sammenhæng. (Nugent 2010), (Kjær Nielsen 2016). Men hvis der er grund til at se skævt til EU, må man også kunne rejse en tvivl hos de politikere i Danmark, der priser EU. Danske politikere gennemgår flere sager i danske medier hvor man kan argumenteres at dens frekvens er så stor – dækket af danske medier at der er
Danmark har i omkring 45 år haft mulighed for at påvirke EU i den retning som vi som danskere mener den bør bevæge sig.
Jamen altså!! Jeannette! Hjælp!
På baggrund af ovenstående vil jeg i denne opgave undersøge hvorvidt den danske studerende på en mellemlang og lang videregående uddannelse, oplever politikerkede blandt folketingspolitikere og hvad respondenten (skal kaldes målgruppen eller?) mener om EU samarbejdet. Dette vil jeg gøre i en kvantitativ undersøgelse i målgruppen. Herudfra vil jeg stille det relevante spørgsmål: Hvilken sammenhæng er der mellem politikerlede og holdning til EU? Det lader til at mange har påpeget sammenhængen i dagspressen omkring det generelle problem blandt hele den danske befolkning. Men det lader ikke til at nogen har konkrete kilder at henvise til, men kun taler ud fra generelle tal og meningsmålinger. Med baggrund for dette er det meget relevant at stille spørgsmålet til besvarelse som hermed gøres for denne opgave:
Omkring holdning til EU og politikerlede blandt danske folketingspolitikere: Hvordan afviger en studerendes holdning på en mellemlang eller lang videregående uddannelse i forhold til den almene danskers?
Problemformulering – are you in trouble?
2. Opgavens struktur (Ikke færdig – Skrives til sidst)
I denne bachelor vil opgaven strukturere sig med start i at få uddybet opgavens afgrænsning. Der udredes herefter teori som et værktøj for at kunne besvare opgavens problemformulering. Jeg vil her tage udgangspunkt i teori der kan hjælpe med at definere politikerlede samt dens tilknytning til skepsis overfor EU.
Hernæst, ved hjælp af en undersøgelse for at opnå en empiri vil der søges sammen med eksisterende undersøgelser indenfor feltet at analysere hvorvidt målgruppens mening afviger fra den almene dansker (Er det overhovedet det jeg spørger om eller skal der tilføjes noget?) Som beskrevet i indledningen som ligger til grund for problemformuleringen vil der blive foretaget en kvantitativ undersøgelse som vil forsøge at sammenligne folks tendens til politikerlede blandt danske folketingspolitiker og sammenhængen herfor.
Metoden vil tage udgangspunkt i en komparativ analyse af egne resultater holdt op mod eksisterende analyser indenfor feltet (har jeg skrevet det?) og analysere dens (forskelligheder?) resultater for afvigelser. (Help?)
3. Afgrænsning (Færdig?)
Til Jeannette:
http://piratepad.net/o0kIpWL6Gx
Hvis en opgave ikke afgrænses, risikeres der at der ikke opnås tiltrækkeligt fokus på det enkelte problemstilling. (Kilde – den gode opgave p. ?)
I opgaven er der valgt at have fokus på en enkelt målgruppe så resultatet ikke bliver for generelt. Derfor tages der udgangspunkt i studerende på en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det havde være muligt at gøre undersøgelsen mere sammenlignelig i forhold til hvordan man måler på generelle respondenter (15-64 eller 18-64) som f.eks. Eurobarometer (GESIS 2017) Grunden til at der er valgt at sætte fokus på den studerende er ud fra følgende argumenter:
De er fremtidens akademikere og meningsdannere indenfor deres uddannelsesfelt
De er oftest unge og har ikke haft mange år til at danne sig meninger i
De er fremstår som nysgerrige på at lære og opleve viden og ønsker at tilegne sig viden indenfor deres interesseområder
(Skal med eller?)
I opgavens teoriafsnit vil der blive belyst hvilke faktorer der kan have indflydelse på forholdet mellem politikerlede og forholdet til EU udover forholdet til EU. Dette vil der ikke blive inddraget som en del af besvarelsen for at sikre en klar besvarelse, selvom de er faktorer der har påvirket forholdene herimellem som ses blandt andet til diverse afstemninger hvor man kan sammenligne ud fra. (Goul Andersen 2016, p. 345)
Målet med opgaven er at anskueliggøre undersøgelsens målgruppe; Den studerende på en videregående uddannelse og dens forskel set i forskel til den almindelige danskers. Der søges ikke at analysere konkret hvad der ligger til grund for undersøgelsens resultater (Makes sense?) men at kunne dokumentere hvilke faktorer der er tale om så man herud fra kan analysere, diskutere og konkludere om der er en sammenhæng ud fra problemformuleringen. (er det ikke farligt? Eller er det modigt med en klar afgrænsning)
Jeg vil i opgaven se bort fra begreber som neoliberalismen _______. Grunden til dette er for at kunne have en mere realistisk måde at kunne analysere ud fra ligheden mellem en dansk politiker og EU. Skal begreber som social elite inddrages, fjerner det fokus fra essentielle elementer i opgavens analyse da dette vil udgøre en mindre del af analysen (Ok? Eller skal det skrives på en anden måde?)
4. Teori
Fra Jeannette:
http://piratepad.net/J4bVyUWUaA
Relevant teori vil i denne opgave tage udgangspunkt i Jørgen Goul Andersens teori omkring den sammenhæng der kan være mellem politikerlede og holdningen til EU. Dette er relevant for opgaven i det omfang at den dækker over det primære (Mål?) for opgaven. Den dækker dog ikke i et omfang ønsket for at søge hvordan politikerleden eksisterer hos den individuelle.
Teori vil også omfatte David Eastons teori omkring det politiske system der vil hjælpe med at systematisere hvorledes politikerleden kan påvises i en sammenhæng så det giver plads til at analysere på.
4.1. Goul Andersens teori om sammenhæng mellem politikerlede og holdning til EU
Som hjælp til at kunne besvare problemformuleringen vil der tages udgangspunkt i Jørgen Goul Andersens teori om forholdene mellem EU-spørgsmålet. Dette gøres i forhold til at være for eller imod medlemskab af EU og dens sammenhæng med politikerleden blandt danske politikere. Teorien tager udgangspunkt i at selvom der kan ses en sammenhæng mellem de 2 holdninger, vil der også være andre faktorer der spiller ind. (Goul Andersen 2016, p 345;346; Goul Andersen 2003 )
Teorien tager udgangspunkt i at igennem politikerlede opbygges en mistillid til EU samtidigt og har en vis sammenhæng en tendens til at følge hinanden. Dette betyder en direkte sammenhæng mellem politikerleden og holdningen til EU spørgsmålet. Så f.eks. at når tilliden til politikere stiger, vil dette resultere i en mere EU-venlig holdning fra danskerne og omvendt. Teorien påpeger at andre faktorer også spiller ind, udover den almene danskers holdning som selvfølgelig også er relevant. Teorien udbygges i den forstand at andre faktorer spiller ind som påvirker de to hovedfaktorer som her i teorien er det mest relevante:
Faktorerne er:
Økonomisk situation/konjunktur
Tillid til politikerne evne til at udføre deres arbejde (Omformuleres)
Social sikkerhed
Medierne og deres plads i samfundet
Politisk kvalitet
Skandalesager
Udtalelser
Professionalisme
Blame avoidance (Evnen til at undgå skyld)
Alle disse faktorer er noget der i teoretisk øjenmed kan argumenteres at være kendte markører i sammenhæng med mistillid til politikere. Herunder skal det dog nævnes at ikke alle af disse faktorer spiller en lige stor rolle og vil være brugbare i alle kontekster.
(Goul Andersen, 2016 p 280-284)
Dette spiller sig også op af andre faktorer der betyder, hvis disse skulle inddrages i opgaven, ikke ville kunne besvares ___DA DER IKKE ER TEGN NOK? __Derfor vil disse blive nævnt men ikke indgå i besvarelsen af opgaven. De er dog essentielle for at kunne nuancere det teoretiske arbejde, så de vil dog blive belyst hvor det er relevant i opgaven, som også vil blive påpeget senere i opgavebesvarelsen.
4.2 David Easton: Det politiske system
Denne opgave vil også dække David Eastons teori omkring politisk tillid:
CITAT: På inputsiden rettes krav og støtte mod det politiske system fra borgere, interesseorganisationer, virksomheder, medier mv. I det politiske system omsættes input til output i form af lovgivning og andre beslutninger, som rettes mod det omgivende samfund. Outputtet omsættes dermed til outcome, som er betegnelsen for den faktiske effekt af det politiske systems beslutninger. De politiske beslutninger vil have konsekvenser, som virker tilbage på input-siden i form af en feedback.
(Goul Andersen 2015 p. ????)
Denne teori inkluderes, da den definerer tillid som en egenskab hos en aktør og ikke noget uhåndgribeligt der ikke kan måles på eller kvantificeres. En aktør kan være en borger, foreninger, grupper, medier eller interesseorganisationer med en sag eller motivation for ændring. Disse vil have en række krav, forventninger og interesser, der betegnes som input til hvad politikere bør tilse i deres arbejde i henhold til om der, som i dette tilfælde tales om Danmark eller EU hvor de henholdsvis ville bringe dette til ministerier eller parlamentshøringer eller folketinget. Efter politikernes vurdering af relevans omkring problemer de mener er relevante, omsættes input i den politiske proces eller som Easton betegner det: ’Det politiske system’ som resulterer i, efter forslag er omsat til konkrete implementeringer og beslutninger efter vedtagelse: dette kaldes output. Dette output vil herefter have en effekt som vil påvirke i form af reaktioner fra aktørerne der har lagt input, som kaldes outcome. Outcome er resultatet eller reaktionen på output som giver plads til feedback. Muligheden for forskellige former for feedback er forskelligt de politiske systemer imellem, hvor den enkelte nation eller EU kan have fokus på feedback igennem meningsmålinger eller andre metoder vil feedback altid afspejles igennem en regerings popularitet. (Goul Andersen 2015 p. 9-13)
Easton lægger vægt på at forskellige roller i samfundet også spiller ind, hvoraf der i denne opgave tages udgangspunkt i den ikke-politiske rolle som studerende (Goul Andersen 2105 p. 9-13) Det skal dog argumenteres under teorien at den studerende på en videregående uddannelse har basis for at have en stor interesse i områder som politik da deres eksistensgrundlag i forhold til at deltage på en videregående uddannelse. Dette er som bekendt målgruppen for opgaven og kan påvirkes meget på det politiske outcome da mange studerende ville f.eks. argumentere at de ikke ville kunne deltage på en videregående uddannelse og herfor vil have stærke argumentationer imod at ændre forholdene for at kunne deltage som uddannelsessystemet fungerer i dag (Otzen 2014, Stage 2002), f.eks. i form af SU-reform, deltagergebyrer på universiteter eller andre forhold er vil påvirke status quo. Da disse faktorer ikke er relevante for opgaven, vil de ikke inddrages. Dette kan også betegnes som gensidigt påvirkningsforhold da politikerne på enten den ene eller anden demokratiske vis vælges til de forskellige politiske institutioner og på sin vis
De politiske beslutninger vil have konsekvenser, som virker tilbage på input-siden i form af en feedback.
Jeg kan ikke få følgende til at lyde godt…. Hjælp
Denne teori vil blive anvendt således at læser har mulighed for at danne sig et overblik over hvordan det politiske system i sin simplicitet kan se ud. Egenskaber som tillid og mistillid er en del af den feedback der altid vil være når en aktør ser og mærker outcome af de politiske beslutninger. F.eks. kan en respondent have tillid til det politiske system og dens input, men har de tillid til outcome? Teorien vil tjene som _________ noget. Se nedenunder)
I EU har DK stor tillid til det danske system (Skal det ikke med i sekundær data så?) så det er ikke i X eller Y at man ser problemerne i teoriens pragmatiske tilgang til respondenterne. Respondenterne har tillid på områderne: X og Y, men måske ikke på Z. Herudfra kan der siges i konklusionen at respondenterne ikke har tillid til … Ja, nu er hesten vist død.
… Derfor vil man kunne spore sig ind på dataindsamlingens svar som kan placeres i modellen som ….. noget….
4.2.1 Implementering af model: David Easton: Det politiske system (Måske under metode?)
placere de parametre som der vil svares ud fra af respondenter i henhold til konkret hvor, på et overfladisk plan, der kan ses mistillid og tillid til systemet.
Når man ser på Eastons teori omkring det politiske system skal man i sammenhæng med den forestående undersøgelse for denne opgave kunne definere nogle parametre der kan måles på i undersøgelsen der kan kædes sammen med det teoretiske synspunkt så der senere kan analyseres på resultater ud fra dette teoretiske synspunkt. Disse parametre er punkter hvorpå man igennem svarmulighederne for dataindsamlingen kan placere de definerede former for tillid og mistillid i teoriens interne rammer (Bedre ord findes) – måske skulle jeg bare skyde nogen?!
Helt konkret vil der ikke ses på en dybere gennemgang af hvorledes David Eastons model kan anskueliggøres/ konkretiseres i henholdsvis dansk eller EU-sammenhæng. Dette er analyseret til at respondenternes svar kan give en kompasmåling (Ja nej….) af hvor der måske er underskud (forskellige steder?) for at kunne konkretisere hvor tillid eller mistillid vil foreligge i respondenternes øjne (Finder jeg på hvad respondenten mener)
Dette realiseres ved, ud fra Eastons model hvor efter vurdering (Oh that’s bullshite og skal i hvert fald omformuleres!) at indsætte de parametre jeg i min dataindsamling ønsker at måle på, og sammenligne med hvor de gør sig gældende i Eastons model. Easton taler om det der betegnes som gensidigt påvirkningsforhold, ____________Dette er visualiseret således:
Herved gør det det i analysen af data, muligt at kunne sige noget omkring hvor politikerleden i de 2 forskellige områder der måles på, så der kan siges noget om hvor politikerleden findes. (BULL? You calling my bluff yet?)
4.3 Teorikritik/teoriafgrænsning?
Er det en god idé at forholde sig kritisk til teori under teoriafsnittet eller skal dette udspecificeres under diskussion, Emil?
Honestly. Det her sidste afsnit sejler mod afgrunden synes jeg
5. Metode
Jeannette
http://piratepad.net/EJTzHZFFUf
”En videnskabelig metode er en systematisk fremgangsmåde som kan [og skal] ekspliciteres så læseren har mulighed for at følge (gentage) undersøgelsen og på de præmisser nå frem til samme resultat”
(Rienecker & Jørgensen 2014 p. 233)
Dataindsamlingen er sket 11. April 2017 til 23. April 2017.
Men tænker: Et Citat fra den nye bog og en fra 2003 hvor citatet siger noget om at der er politikerlede blandt befolkningen og den peger til at hænge sammen med EU. Citere korrekt og herefter skrive noget om hvorfor det er vigtigt.
5.1. Overvejelser ift. Dataindsamling
Har du dette med? Jeg ved at metoden at erklære mistillid OG herefter tillid er en ubrugt metode. Det er en metode jeg har valgt at bruge da tillid og mistillid ikke er en enten/eller-sag. Den er ikke sort eller hvid. Det er blandet og mudret. Basta (Slettes)
Når man ser på data indsamling kan dette indsamles på mange måder. Sagen er at udvælge den metode der passer bedst til selve formålet med opgaven. (Fibiger og Søgaard 2009; 124-126) Formålet er som beskrevet at indsamle data der kan sammenlignes med andet empirisk data. Tager man udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse som allerede her taler for at indsamle data efter samme type struktur som data der ønskes at sammenligne med senere i opgaven. Fordelen ved en kvantitativ dataindsamling modsat en kvalitativ er en opnåelse af hårde facts der ikke kræver større (humanistisk?) fortolkning der kan sættes i en kasse til utvivlsom (Find andet ord) sammenligning med andet data efter samme kvantitative målingsmetode. Men dette skal ikke kun tale for at kunne sammenligne med anden data. Der er utvivlsomt mange andre fordele ved denne kvantitative undersøgelse: Der opnås en repræsentativt udsnit af målgruppen og en vis simplificering af kompleksitet af respondenternes svar, som i nogle tilfælde hvor der ønskes større dybde kan fremstå som en ulempe. Der ligger også en større statistisk signifikans – altså en større hypotetisk understøttelse og hermed også en vis form for systematisk undersøgelse. Afslutningsvis i forhold til fordele ved denne kvantitativ metode til dataindsamling er at der opnås større validitet da denne metode søger at indsamle flere data og er evidensbaseret med repræsentativitet.
Dette understøttes af Fibiger og Søgaard (2009 124-127) (Hvordan skal det citeres?)
5.2 Metode til dataindsamling
At måle mistillid i en kvantitativ metode er en opgave der kræver at kunne skelne mellem en lang række parametre så som mistillid til regering eller opposition, den enkelte politiker, specifikke sager eller eksterne faktorer så som økonomisk situation eller uden- eller indenrigspolitisk situation (Easton 1965 – Se ref. 2016 Goul Andersen side 285) I denne opgave vil jeg spørge til begrebet ’dansk folketingspolitiker’ generelt.
http://puls.b.dk/danskernes-politikerlede-er-staerkt-alarmerende/ (Tillidstal fra Altinget)
I denne opgave vil der helt konkret, tages udgang punkt, med hensyn til dataindsamling så der kan måles en høj grad af målbar data (Den gode opgave s.208) der også benyttes i generelle meningsmålinger. Der vil i denne opgave tages udgangspunkt i, som udredt tidligere, et kvantitativt spørgeskema med det formål at kortlægge i hvilken grad en studerende oplever politikerlede blandt folketingspolitikere ved at spørge dem hvorvidt de har tillid til den valgte repræsentation der sidder i folketinget og om de oplever mistillid til denne gruppe.
Der vil være 1 kontrolspørgsmål samt 2 sekvenser hvor man afdækker spørgsmålet om tillid eller mistillid hos henholdsvis folketingspolitikere og EU-holdningen
Kontrolspørgsmålet forelægges respondenten for at sikre at denne er studerende ved at svare på et ja/nej spørgsmål herom.
Første sekvens lægger ud med at spørge ind til tilliden til den danske folketingspolitiker på 4 forskellige områder:
Tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig
Ærlighed overfor medier (samt borgere)
Politikerne træffer de bedste beslutninger
Med dette er det underforstået at der er tale om pragmatisk tillid (Goul Andersen 2016; p. 286)
Åbenhed – evne til at være preemptiv (Bedre ord) omkring problemstillinger
Der vil herudfra om de har tillid – eller ej hvorefter dette svar leder til en uddybelse af deres svar omkring tillid eller mistillid. Herefter vil spørgsmålene få et omvendt fortegn i den form af at afdække at selvom respondenten oplever f.eks. tillid til folketingspolitikeren så kan der også være områder hvor denne oplever mistillid der er de samme områder de har allerede har svaret på i forrige spørgsmål.
Efter besvarelsen omkring folketingspolitikerne går undersøgelsen over i 2. Sekvens der starter med at skelne i form af nogle informationer at vi her ikke snakker EU som ideologi eller holdning til det utopiske EU, men hvordan det reelle billede er hos respondenten. Der er kopieret fra 1. Sekvens hvor respondenten bede svare på om denne er for eller imod dansk medlemskab af EU der vil sige noget om deres grad af tillid eller mistillid til EU. Respondenten bedes denne gang besvare ud fra 3 områder da tidligere inkluderede om man havde tillid til tilstrækkelig viden til at kunne udfylde sin stilling – dette er ikke relevant i denne forbindelse. Fælles også for denne sekvens som første sekvens er at når en respondent f.eks. siger at de har tillid til EU i form af at være for dansk medlemskab af EU, bliver respondenten herefter bedt om at tilkendegive hvorvidt der opleves en grad af mistillid under samme områder.
Disse 3-4 områder er udvalgt ud fra teoriafsnittet der beskriver hvor den typiske lede overfor en politiker ligger (Jeg er sikker på Andersen 279-284??)
5.2.1. Data omkring undersøgelsen
Spørgeskemaet er formuleret på 10 sider hvor 3 af siderne er introduktion til spørgeskemaundersøgelsen, en mellemstatus med information samt en side med afrunding. Der er herunder 8 sider med spørgsmål hvoraf 3 af siderne består af 1 spørgsmål og 4 af siderne består af 3-4 vurderingsspørgsmål. (Se Apendix 3 – HUSK DEN!) Dette betyder at uanset hvad respondenten svarer oplever denne ikke at skulle svare på mere end 17 spørgsmål.
Alle spørgsmål i denne undersøgelse skal besvares for at kunne deltage, dog afsluttes undersøgelsen hvis respondenten svarer nej til at være studerende.
5.2.2. Mulige fejlkilder blandt dataindsamlings respondenter
Igennem denne spørgeskemaundersøgelse er der taget højde for en række fejlkilder så som:
Spørgsmålene misforstås af respondenten
Dette er forsøgt tilgodeset ved at have en kvalitativ samling i en studiegruppe hvor spørgsmålene er gennemgået for mulige misforståelser
Respondenten svarer forkert
Dette er forsøgt at tilgodese ved at opsummere respondentens svar ved efterfølgende spørgsmål.
Respondenten færdiggør ikke undersøgelsen grundet manglende motivation
Dette er svært at gardere sig mod, men for at sikre at den studerende er motiveret for at besvare hele undersøgelsen er det forsøgt at fatte spørgeskemaet i korthed
Et af mine spørgsmål kan måske misforstås da jeg stiller spørgsmålet om respondenten er for eller imod medlemskab af EU.
Dette skal forstås som tilstrækkelig skepsis til at man ikke ønsker at deltage grundet forbehold eller mistillid til samarbejdet, det kan sammenlignes med samme spørgsmål i blandt andet Eurobarometer 84.
Respondenten svarer ud fra hvad respondenten ønsker og ikke hvad realiteten er. En slags ønsketænkning eller utopisk tilgang.
5.2.3. Sampling:
En kvantitativ undersøgelse har til formål at samle en masse målbar talpræget undersøgelse (Kilde fra tidligere, men hvor?)
Dataindsamlingen er foregået på en række af landets større universiteter ved hjælp af at ophænge skema(er) med QR-kode på forskellige opslagstavler der er centrale for en studerende på pågældende universitet. (Apendix 1) (Apendix 2).
Der søges at tage en stikprøve indenfor målgruppen der selvfølgelig ønskes at kunne fremstå repræsentativt. Det er derfor forsøgt at samle bredt på forskellige parametre:
Universiteter
Geografisk spredning
Uddannelsesretning
Det er altså forsøgt at opnå en stor spredning indenfor målgruppen for at forhindre en overrepræsentation af meningsskaberne selvom det er svært at gardere sig mod.
Det er målet med opgaven at sigte efter at møde respondenten så neutralt som muligt og ikke igennem hjemmesider og sociale medier der sigter efter at fremme en agenda eller søger at påvirke meningsmålingen af meningsdannere.
Det vigtige i denne opgave er at søge en eksponering der rammer midten
s. 194 i bogen Emil har givet mig.
Tanke:
Det er dog aldrig muligt at kunne favne absolut repræsentativt (Kilde Kvalitative metoder p? (Emils bog hvis det er)
6. Primær data (Ikke færdig)
I denne undersøgelse er der indsamlet data igennem en spørgeskemaundersøgelse hvor respondenterne har besvaret på spørgsmål som kan læses i metodeafsnittet.
Til trods for at folk har besvaret skemaet kan der afvige svar i henhold til bilag (Eller?) hvis man først har givet én besvarelse og herefter ændret i deres besvarelse – altså gået tilbage og ændret sine svar. (Skal med under metode?)
6.1. Dataoverblik / Dataoversigt / Oversigt/overblik over data
I dataindsamlingen opnåedes sammenlagt 534 respondenter. Heraf svarede 482 af undersøgelsens respondenter at de var studerende på en videregående uddannelse. 316 respondenter gennemførte undersøgelsen.
Det vil sige at mit udgangspunkt i antal af respondenter er 316 (N), der er størrelsen på den stikprøve der er udtaget.
N = 316
Herunder vil der være en oversigt over respondenternes akkumulerede svar:
Til spørgsmål 1: Har du tillid til de danske folketingspolitikere?
Heraf svarer 34,8% af respondenterne at de har tillid til de danske folketingpolitikere og 65,2% svarer at de ikke har tillid til de danske folketingspolitikere.
Af de der svarede ja til ovenstående, der udgør 110 respondenter, lister denne gruppe deres tillid til politikerne således:
74,5%: Tillid til tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig
35,5%: Tillid til ærlighed overfor medier (samt borgere).
61,8%: Tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger.
56,3%: Tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt.
De lister deres mistillid trods deres samlede tillid således:
43,6%: Manglende tillid til tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig
69,1%: Manglende tillid til ærlighed overfor embede og medier
49,1%: Manglende tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger.
49,1%: Manglende tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger
Af de der svarede nej til tillid til de danske folketingspolitikere i spørgsmål 1, lister denne gruppe af respondenter på 206, deres mistillid til de danske folketingspolitikere således:
70,1%: Manglende tillid til tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig
87,0%: Manglende tillid til ærlighed overfor embede og medier
93,2%: Manglende tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger.
82,6%: Manglende tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt.
De lister deres tillid trods deres samlede mistillid således:
43,0%: Tillid til tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig
19,4%: Tillid til ærlighed overfor embede og medier
18,5%: Tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger
26,7%: Tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt.
I spørgsmålet omkring danskerne ønsker at forblive i EU svares der således:
78,8%: For Danmark i EU
21,2%: Imod Danmark i EU
Ud af respondenter der i ovenstående svarede ’For Danmark i EU’:
61,6%: Tillid til ærlighed overfor medier (samt borgere)
62,4%: Tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger
60,0%: Tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt.
Disse respondenter lister deres mistillid således:
49,0%: Manglende tillid til ærlighed overfor medier (samt borgere)
48,2%: Manglende tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger
49,8%: Manglende tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt.
Ud af respondenterne der i forrige spørgsmål svarede ’Imod Danmark i EU’
86,7%: Manglende tillid til ærlighed overfor medier (samt borgere)
96,7%: Manglende tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger
85,0%: Manglende tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt.
De lister deres tillid trods deres samlede mistillid således:
13,3%: Tillid til ærlighed overfor medier (samt borgere).
16,7%: Tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger.
16.7%: Tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt.
6.2. redegørelse af besvarelser – sammenhæng mellem respondenters svar:
I denne analyse vil der anskueliggøres om der er en sammenhæng og hvilke der er mellem disse besvarelser.
Ser man klassisk og simplistisk på respondenternes besvarelser vil det være logisk i opgavens struktur at se på sammenhængen mellem de der udtrykker tillid og deres mistillid og hvordan den kan anskueliggøres som havende sammenhæng mellem de der taler for Danmark i EU og dem der ikke gør (Makes sense?) Det interessante for denne undersøgelse er, at ser man på gruppen af respondenter der svarede at de havde tillid til de danske folketingspolitikere er herunder 93,6% af den undergruppe, for medlemskab af EU. Omvendt er den gruppe af respondenter der udtrykker mistillid til de danske folketingspolitikere er tilslutningen til EU på et mindre tal: 70,9%. Dette kunne tyde på (Det er vel en fair antagelse) en vis sammenhæng mellem tillid og mistillid til de danske folketingspolitikere og EU.
Hvis man rykker videre i dataoversigten kan det ses, at respondenter der har givet udtryk for at de havde mistillid til de danske folketingspolitikere har en interessant afvigelse når vi taler overfladisk data (Det hedder det vel) Det kan nærmest betegnes som absolut mistillid. Dette gives udtryk for i, den gruppe der erklærer at de har mistillid til danske folketingspolitikere i deres tillids og mistillidserklæring, i og med at de havde mindst tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger: 93,2% i mistillid og 18,5% i tillid på det nationale plan blandt de danske folketingspolitikere. Dette er en overvældende mistillid. Næsten det samme gør sig gældende for 2. Pladsen for denne gruppe af respondenter når der ses på deres mistillidserklæring: ’Manglende tillid til ærlighed overfor embede og medier’ scorer 86.9% i mistillid og 19,4% i efterfølgende tillidserklæring.
I denne undersøgelse har tillidstallene ikke været overvældende. Faktisk peger den til et meget negativt syn på tillid omkring både tillid til de danske folketingspolitikere og EU (Revideres, eget afsnit eller slettes?). Faktisk er den mest positive kategori for de danske folketingspolitikere på et samlet plan til at være tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig ifølge data med de der udtrykker tillid scorer de danske folketingspolitikere: 74,5% i tillid og 43,6% i mistillid som modvægt. For de der erklærer mistillid til de danske folketingspolitikere scorer dem således på området: 69,9% i mistillid men 42,7% i tillid. Selvom dette ikke er en prangende tillidserklæring er den samlet den der scorer bedst blandt respondenterne. Faktisk kan det observeres at tallene er stort set de samme når man ser hvordan en der har mistillid giver udtryk for sin mistillid (og tillid) og hvordan en respondent der har tillid giver udtryk for sin tillid (og mistillid).
Ud af besvarelserne i undersøgelsen kan det også observeres ved at se på den gruppe af respondenter der svarer at de er for dansk medlemskab af EU som er 78,8% af den samlede gruppe af respondenter, filtrerer man svarene kan man se igennem undersøgelsen ses at her er 41,4% har tillid til de danske politikere og 58,6% udtrykker mistillid til samme gruppe. Det interessante her er at observere på tillids erklæringerne på de 4 områder: Gruppen der erklærer at de har samlet tillid til de danske folketingspolitikere (41,4%) afviger således ikke meget fra den samlede gruppes svar:
Spørgsmål For DK i EU Alle Forskel
Tillid til tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig 71,5% 74,5% -3,0%
Tillid til ærlighed overfor medier (samt borgere) 34,5% 35,5% -1,0%
Tillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger. 60,8% 61,8% -1,0%
Tillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt 57,6% 56,3% 1,3%
KILDE: Primær data – Filtreret
Spørgsmål Imod DK i EU Alle Forskel
Mistillid til tilstrækkelig viden til at kunne udtale sig 65,0% 70,1% -5,1%
Mistillid til ærlighed overfor medier (samt borgere) 85,0% 87,0% -2,0%
Mistillid til at politikerne træffer de bedste beslutninger. 96,7% 93,2% 3,5%
Mistillid til åbenhed – evne til at påpege problemstillinger overfor medierne og ikke omvendt 83,3% 82,6% 0,7%
Kilde: Primær data – Filtreret
Svarene i disse 2 skemaer er interessante at observere da dette da det ifølge meningsmålingen siger noget om at selvom man er for eller imod medlemskab af EU, som studerende på en lang eller mellemlang videregående uddannelse, så fordeler deres tillid og mistillid til de danske folketingspolitikere sig relativt ens. Dette sker selvom det kunne argumenteres at der kunne være, også selvom der er forskelle samlet på 5% anses det ikke for at være en signifikant afvigelse i denne sammenhæng.
Generelt observeres der en vis overensstemmelse med (Generelle antagelser – måske ikkkkkkkeeeee helt hvad jeg mener, men stereotypisk tilgang eller almindelige antagelse eller generelt?
Når man observerer resultaterne overfor de der udtrykker at de er for dansk medlemskab af EU, ser man dog, til trods for ellers meget tydelige tal, ikke en signifikant tiltro/overbevisning/vægtning af svar tiltroen til EU som helhed som vægter nogenlunde sine svar, som oversigten for resultaterne viser at selvom man er for EU-medlemsskabet, kan det observeres at cirka 60%’s tillid men 50%’s mistillid. (Skal følgende med i analyse senere?) Dette kan sige noget om at til trods for opbakning af medlemsskabet om EU er der ikke nogen gennemslagskraft fra unionens side der synes at ramme de studerende så der plantes en konkret tillid. Dette kan der sikkert være flere årsager til. Det kan være EU ikke gør en konkret indsats, budskabet oplever en del støj så budskabet sløres undervejs eller til sidst at modtageren ikke modtager budskabet EU sender omkring tillidsbygning?
Ser man på den højeste scorer i forhold til den gruppe af respondenter, der svarer nej i deres ønske om medlemskab af EU. Ifølge undersøgelsen, svarer 96,7% af respondenterne at de ikke har tillid til at politikerne i EU træffer de rette beslutninger hvor tillidserklæringen ligger på 16,7%. Ser man på den samme gruppe besvares det at 86,7% har mistillid til at politikerne svarer ærligt i forhold til medierne og 85,0% udtrykker mistillid overfor åbenhed i EU.
Kilde: Primær data – filtrerede besvarelser – PIA DU SKAL OGSÅ HAVE PROCENTSATS PÅ ELLERS DUER DET BARE IKKE
Ser man akkumuleret om folk har overvejende tillid eller mistillid til EU kan man se dette vil at sammenregne respondenternes svar da de har svaret på de samme spørgsmål omkring EU – blot i omvendt rækkefølge af hinanden. Derfor er det muligt at sammenregne resultaterne og senere holde det op mod sekundær data. Her kan man udlede at der er en samlet større mistillid til EU end der er tillid.
Det vil man kunne bruge til at kunne sige noget hvor stor tilliden og/eller mistilliden til EU er blandt den samlede respondentgruppe.
—-
Hvad siger dataindsamlingen så? Hvordan hænger den sammen med teorien?
(Husk at se side 286 i den orange) da der her står 2 ting som man kan bruge i en måling og 2 man ikke kan i forhold til det jeg har lavet, men det skal diskuteres at man ikke her kan sige noget om reel politikerlede hvis man ikke tager udgangspunkt i hvad folk mener der kan bruges.
Husk at analysere data som Goul gør det i hans bog fra 2015.
7. Sekundær data (Done med undt. Orange)
I enhver videnskabelig opgave er det nødvendigt at have empiri, andre har indsamlet for at kunne sammenligne resultater, hvor det er relevant. (Den gode opgave 207) Igennem analyse af udefrakommende undersøgelser der belyser samme områder, der relaterer sig til opgavens problemformulering, allerede indsamlet gør det det muligt at lave en stærkere analyse, der vil hjælpe med at besvare problemformuleringen men også understøtte problemformuleringens validitet (eller er det noget hø at skrive?). I en komparativ analyse er det også nødvendigt at kunne sammenligne med tidligere undersøgelser og dens resultater for at kunne have et understøttelsesgrundlag overfor problemformuleringen og dens besvarelse. (Analogi: Det nytter ikke noget at have en analyse der viser ABCDE, hvis alle andre relevante undersøgelser man ønsker at sammenligne sig med, ikke indeholder andet end ZÆØÅ.) I denne forbindelse er det mest relevante at søge efter målinger indenfor politikerlede og tillid til EU eller opbakning til EU-projektet.
(Skal det noteres at EU-skepsis, hvad man stemte til retsforbeholdet og mistillid og ønske om udmeldelse er det samme?)
7.1 Pragmatisk tillid (Historisk empiri)
Er måske ikke så relevant: Men here goes.
BILLEDE: Politisk mistillid SCAN IND på biblioteket! Eller tast ind? SUK! (SE PowerPoint)
Figur 17.2
Det kan tydeligt ses noget har forstyrret den politiske tillid ved målingen i 1989. Ved gennemgang af politisk historie viser dette sig at være tamilersagen ved Schlüters regering fra 1989 har været med til at skabe et historisk lavpunkt i tilliden til politikere ved folketingsvalget November 1989Her sås der en brat markering af sagen i tillidstallene for perioden. Dette sås blandt andet da en rigsretssag blev rejst mod Erik Ninn-Hansen som resultatet heraf i 1993. Dette betød massiv mediedækning og en tydelig dyb ridse i lakken for den samlede tillid om man støttede Schlüter eller ej. (Hein Rasmussen 2011) Tilliden udvikler sig positivt herefter og topper ved valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen vandt valget mod Poul Nyrup (Er det relevant?). Herefter er tilliden faldet støt uden at der kan findes én eller få årsager hertil. Ved seneste måling ved valget 2015, ser det ikke ud til at kurven står til at knække og ud fra seneste resultater ser det ud til at det er nogenlunde halvdelen der har tillid til vores politikere hvor den anden halvdel har mistillid. Altså er vi delt på midten på området omkring tillidsspørgsmålet omkring de danske politikere ved udgangen af 2015 hvor blandt andet danskerne stemmer om hvorvidt det danske retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning.
BILLEDE: FIGUR 17,3 Pragmatisk tillid: Også generel tillid (Tanke: Generel tillid minus pragmatisk tillid = Alle andre 3 faktorer plus X (Eller?) – Ret genialt hvis jeg skal matematisk selv sige det.
Igennem FigurX kan det observeres hvordan udviklingen omkring den pragmatiske tillid har udviklet sig over tid. Heri påpeges relevansen at være siden valget 2001. Det skal her noteres at grafen er mangelfuldt opstillet selvom dens data er meget brugbar i den forstand at mellemrummene mellem hvert punkt ikke er et tegn på lige kronologisk mellemrum – hvorvidt man har tillid til at politikere træffer de rigtige beslutninger er til stede, ud fra målingens resultater ses den samme tendens: Tilliden har været nedafgående siden valget 2001. Selvom kurven har knækket med positive svingninger i udviklingen, så kan det også ses at der har været en støt negativ udvikling, dog stabil siden 2011.
Dette konkluderer min historiske pointe om at empirien siger at tilliden på det pragmatiske plan har oplevet en negativ udvikling siden 2001 efter en positiv udvikling i perioden .
Relevant vil det være at inddrage empiri omkring de spørgsmål jeg agter at stille i egen data indsamling. (Redundant?) som relaterer sig til tillid omkring EU. Derfor er det relevant empiri at inddrage meningsmålinger omkring dette spørgsmål.