1. Indledning
Det episke drama vil for altid indeholde konflikten mellem den faktiske historie og instrukt??rens kunstneriske frihed. En tv-serie skal v??re underholdende. Den skal pirre de urinstinkter, som stadigv??k findes i mennesket, men som vores trivielle hverdag for l??ngst har gemt v??k. Det er derfor ofte n??dvendigt for instrukt??ren at pryde historien med l??nte fjer . Dramatikkens ??ldgamle kneb bliver en del af tv-seriens historie, og g??r den, omend ikke mere interessant, s?? mere underholdende for den moderne, almene modtager. Undervejs i 1864s skabelsesproces har Ole Bornedal st??et over for sv??re valg. Fundamentet var lagt, historien var givet, og med dramaturgien og filmske virkemidler som v??rkt??j skulle Ole Bornedal nu puste liv i den gamle st??vede historiebog. Jeg har ved hj??lp af analytiske modeller og metoder, unders??gt nogle af de valg han har truffet, og ikke mindst hvilken indflydelse de har haft p?? serien.
Jeg har haft mit prim??re fokus p?? det f??rste afsnit i serien, da det fungerer som et anslag for resten af serien, men samtidig har sin helt egen sp??ndingskurve.
I f??rste del af opgaven vil man kunne l??se en kort pr??sentation af, hvad 1864 er for en st??rrelse, og hvordan historien kort fortalt fungerer.
Derefter vil man kunne l??se en analyse og en fortolkning af 1864s skildring af nutiden og datiden, og hvordan Ole Bornedal fusionerer de to tider i f??rste afsnit.
Til sidst vil man kunne l??se om seriens f??rste afsnit indsat i berettermodellen. Dette viser b??de hvordan f??rste afsnit er opbygget, men ogs?? hvordan det forholder sig til de andre afsnit. Man vil ogs?? kunne l??se en konklusion af, hvordan det lykkes eller ikke lykkes Ole Bornedal at skildre serien i nutid og datid.
Jeg vil undervejs perspektivere til film, instrukt??rer og b??ger for at s??tte 1864 i et st??rre perspektiv. Alle henvisninger er at finde bagerst, i litteraturlisten.
2. Kort pr??sentation af 1864
1864 er et episk drama fra 2014, produceret af Danmarks Radio og filmselskabet Miso Film. Det er en tv-serie med 8 episode, hver af en times varighed. Tv-serien er instrueret af danske Ole Bornedal, der blandt andet er kendt for at have kickstartet den danske filmb??lge med sin film: ‘Nattevagten’ . En film der p?? mange m??der var en forl??ber til 90’ernes popul??re samtidsdramaer.
Serien handler kort fortalt om f??drelandet Danmarks dr??m om at indlemme Slesvig i konged??mmet. Serien foreg??r parallelt i to tider, nutiden og datiden. I nutiden er rebelske Claudia hovedpersonen. Hun m??der, i gennem et tilbud fra kommunen, den gamle baron, som viser sig at have en af datidens hovedpersoner Inges dagb??ger liggende. Inge var datter af godsforvalteren p?? det slot, som i nutiden er baronens. N??r Claudia l??ser h??jt for Baronen i Inges dagb??ger, crossfader billedet over til datiden, men ogs?? Claudias stemme fader og bliver til Inges som nu overtager fort??llingen af det der er de egentlige historier. Historierne om hende, Laust og Peters k??rlighedsforhold, om en krig der var tabt p?? forh??nd og om et land i forfald. Inge fungerer n??rmest som en subjektiv alvidende fort??ller, men til tider lever 1864 sit eget liv. P?? trods af at hovedhandlingsforl??bet er en afspejling af, hvad Inge har skrevet ned, ser vi ogs?? situationer som Inge ikke burde kende til udspille sig i serien. Her kan n??vnes D.G. Monrads fortrolige m??der med skuespillerinden Johanne Luise Heiberg, og Otto von Bismarcks introduktion som udenrigsminister i Preussen. Det er eksempler p?? situationer, vi m?? g?? ud fra ikke er nedskrevet i dagbogen, selvom rammefort??llingen skaber illusionen om, at hun ved alt.
Serien 1864 har v??ret dybt kritiseret af mange historikere for at v??re decideret historisk ukorrekt . Ole Bornedal selv har forsvaret serien med, at den skal ses som et drama mere end en historisk dokumentar .
Serien er st??rkt inspireret af Tom Buk-Swientys to b??ger om 1864: ‘Slagteb??nk Dybb??l’ og ‘Dommedag Als’. Selvom serien ikke er en direkte remediering af b??gerne, er der mange fokuspunkter, der g??r igen. B??de bogen og serien har eksempelvis begge fokus p??, hvordan landets ledere i d??rskab satte landet p?? spil.
3. Afsnit 1
3.1 Nutiden
En scene der p?? bedste vis illustrerer, hvordan Ole Bornedal bevidst har leget med filmiske virkemidler for at differentiere nutiden fra datiden, er scenen hvor vores hovedperson i nutiden Claudia, tager op til slottet og for f??rste gang m??der baronen.
Den f??rste indstillingen fra slottet starter i virkeligheden allerede i forrige indstilling, hvor man i slutningen aner en lyd, der langsomt bliver h??jere. Den lyd skal vise sig at fors??tte i den f??rste indstilling fra slottet, for lyden stammer fra den traktor, som passere lige forbi os. En crossfade er brugt og det har nogenlunde samme effekt som en lydbro ville have, at de to tidsperioder nu h??nger sammen. For at understrege, at vi trods alt befinder os i nutiden, v??lger Ole Bornedal at g??re brug af et establishing shot. Da traktoren har passeret os, ser vi nemlig slottet med Claudia, hvor hun stiger af sin cykel. Dette i supertotal. Scenen er etableret, og establishing shottet har haft den ??nskede effekt, at fastsl?? tid og sted. Vi er ikke l??ngere i tvivl om, at vi er i nutidens Danmark og ikke datidens Preussen.
I n??ste indstilling er vi indenfor p?? slottet, mens Claudia stadigv??k er udenfor. I en tilt f??lger vi opad trappen, hvor hun til sidst stopper foran d??ren og kigger ind af d??rens vinduer. Besk??ringen er n??r, og der er forsat reallyd, alts?? diegetisk lyd. Der klippes igen, og i den nye indstilling befinder vi os nu for foden at trappen, kiggende op p?? Claudia bagfra, i total, og fr??perspektiv. Claudia banker p?? d??ren, ??benbart s?? h??rdt, at den ul??ste d??r nu ??bner med en klassisk, n??rmest klicheagtig knirkelyd. En lyd der er brugt meget inden for gysere, og netop det g??r, at en gyserstemning nu er etableret, og vi er klar p?? at de n??ste indstillinger vil v??re pr??get af en vis uhygge. Idet d??ren ??bner, springer vi over i en ny indstilling. Vi er nu igen indenfor, og ser i gennem den ??bnede d??r, i et n??rbillede, Claudia st?? med flakkende ??jne, tydeligt usikker p?? situationen. Da d??ren er helt ??ben, klippes der igen, og vi er tilbage for foden af trappen. Claudia tager nu nogle foliebakker op og g??r ind af d??ren, ind i m??rket. Der klippes og vi er nu inde i huset igen, men denne gang er Claudia det ogs??.
Det er i denne indstilling, at der for f??rste gang rigtig sker sp??ndende ting rent filmteknisk. Vi ser nu tydeligt, hvordan Ole Bornedal har valgt at fremstille nutiden. Rent mise-en-scenem??ssigst er indstillingen en tydelig illustration af, hvordan Ole Bornedal hele i gennem hele serien fremstiller nutiden som v??rende forfalden, uharmonisk og itureven. Claudia g??r ind i rummet, mens vi, gemt v??k i et hj??rne, n??rmest lureragtigt, anskuer hendes f??rden. P?? det knirkende gulv i hallen som Claudia lige er tr??dt ind i p?? ligger der skidt og st??v. I baggrunden kan ses nogle iturevne gardiner. Slottet er i det hele taget ikke, hvad det har v??ret. Det kan tolkes som v??rende et symbol p?? den tilstand baronens liv er i. Der skiftes indstilling og vi st??r nu p?? trappen og ser ned p?? Claudia i fugleperspektiv. Hun er pludselig den lille, i dette store slot fyldt med historier om tapre soldater, der drog s??ret hjem fra en tabt krig. Hun r??ber efter baronen, men hendes r??b giver intet svar.
Der klippes. Vi er nu sprunget nogle sekunder frem i tiden og Claudia er p?? toppen af trappen. I baggrunden h??res fuglesang tydligt. Scenen b??rer generelt meget pr??g af at v??re elliptisk klippet. Det betyder, at serien springer lidt i tiden, s?? vi kun ser det v??sentlige. Belysningen er i gennem scenen delt op i to faser, den udvendige og den indvendige. Lyss??tningen i den udvendige fase, alts?? den f??rste del af scenen, hvor vi befinder os p?? g??rdspladsen er naturlig. Solen fungerer som key light. Den indvendige fase, der best??r af alle indstillinger indefra slottet er pr??get af low-key-belysning. Valget af denne type belysning er klassisk, n??r man vil skabe en uhyggelig eller s??rgelig stemning. Den n??ste indstilling er ganske kort og viser Claudia g?? stille ind ad d??ren med foliebakkerne. Der klippes, og vi kigger nu fra fr??perspektiv ind i det rum som Claudia lige er tr??dt ind i. Hele rummet er gjort overskueligt ved hj??lp af et vidvinkelsskud, alts?? er indstillingen optaget p?? et kamera med en linse, der har en br??ndevidde som er mindre end de standardiserede 50 mm. Indstillingen varer n??sten 10 sekunder, hvilket m?? siges at bryde den forholdsvis hurtige klipperytme som har v??ret typisk for scenen. Den lange pause g??r os opm??rksomme p??, at denne indstilling er vigtig. Hvis vi kigger p?? mise-en-scene i indstillingen finder vi nogle interessante ting. Udover at lyset stadigv??k er low-key, og at gulvet knirker, s?? vil den skarpe seer opdage, at der gemt v??k bagerst i m??rket stikker to ben frem. P?? gulvet st??r et maleri p?? hovedet, og lige over det h??nger Dannebrog, halvt br??ndt, halvt revet itu, det er tydligt symbol p?? det smertelige nederlag som Danmark led i 1864. Et nederlag der afstedkom en bitterhed, der tilsyneladende er blevet nedarvet i generationer og har indgraveret sig i slottets sj??l, og som nu kommer til udtryk i nutidens triste baronkarakter.
3.2 Datiden
Der er ingen af os der har oplevet 1864, men alligevel har vi en ide om, hvordan man s?? ud, talte, og geb??rdede sig. Man siger, at der findes tre tids- og oplevelsesdimensioner:
‘ Dagligdagens tid, de begivenheder vi selv oplever hver dag.
‘ Erindringens tid, de begivenheder af vores egne, som vi kan huske at vi har oplevet.
‘ Historiens tid, den kollektive accepterede version af begivenheder.
Ingen af os har alts?? oplevet krigen i 1864 p?? to af de f??rste stadier, s?? vores ide om 1864 bygger p?? historiens tid, alts?? alt vi har l??st i historieb??ger, set i dokumentarer, og f??et fortalt. Datiden i serien er derfor pr??get af meget metonymi. Det er et meget anvendt kneb hvis man vil skabe en illusion om historisk realisme . Ole Bornedal pr??ver vha. mise-en-scene, at ramme denne, vores ide om hvad 1864 var for en tid. Vi ser kjoler, loftudsmykninger og kanoner, der ligner dem fra historieb??gerne. Vi genkender tiden som havde vi v??ret der selv. En scene hvor seriens metonymi kommer tydligt til udtryk i mise-en-scenen er scenen, hvor Didrich, datidens barons s??n, hyldes efter sin hjemkomst fra tre??rskrigen.
Vi befinder os i f??rste indstilling inde p?? slottet. Som mange gange tidligere i afsnittet g??r Ole Bornedal brug af en crossfade i lyden. I forrige scene begynder klappene, som fors??tter i denne indstilling. Det skaber en mere flydende overgang. Indstillingen er et skoleeksempel p??, hvad Ole Bornedal er dygtigst til, nemlig billedbesk??ring og komposition . Vi ser Didrich st??, i halvn??r, s?? vi kan se noget af hans ansigtsmimik, men vi er stadigv??k ikke t??t nok p?? til at kunne vurdere om den gl??de vi spotter er oprigtig. Han st??r i sin fineste 1800-tals uniform, og vi genkalder billeder af uniformer, som vi har set p?? museer og verificerer vores tidfornemmelse om, at vi befinder os i ??rene omkring 1864.
Samtidig er kompositionen i indstillingen meget kompleks. I forgrunden ser vi Didrich, i mellemgrunden de glade mennesker, og i baggrunden de gr??nne d??re, og de pomp??se gardiner. En detalje, der er v??rd at l??gge m??rke til, er Didrichs far, baronen. Han mangler. Blandt de febrilske, hurrar??bene g??ster er der ingen far. Efter de to f??rste hurrar??b skifter indstillingen, og vi ser nu Didrich bagfra. Vi kan nu rigtig se, hvordan mise-en-scenen afspejler tidsperioden. Vi ser en lysekrone, v??gdekorationer, pomp??se kjoler, som leder vores tankegang tilbage til 1800-tallet og vi er ikke i tvivl om, at det var s??dan det s?? ud. Der klippes igen og vi er nu foran Didrich. Indstillingen er besk??ret som et halvn??rbillede, hvor Didrich er placeret i det gyldnesnit. Det skaber harmoni. En harmoni som faren f??r ??delagt i n??ste indstilling, for mens Didrich hilser p?? sine venner, ligger fokusset fra kameraet et helt andet sted. Der kommer nemlig en skikkelse g??ende. Som en anden David Lynch karakter kommer faren ud af m??rket. Han stopper foran indgangen til sit kontor. Ved indgangen h??nger den selv samme fane, som i nutiden nu er iturevet. Symbolikken med fanen er tydelig, f??r 1864, vajede den stolt. Efter 1864 er flaget og nationen, som det st??r for i forfald. Der klippes igen og vi er tilbage ved Didrich, som pralende fort??ller, hvor mange han har dr??bt. Samtalen fors??tter over i n??ste indstilling hvor vi fokusere er p?? faren, mens Didrich og hans venner i forgrunden stadigv??k er ude af fokus. Kameraet panorerer lidt til venstre, s?? faren g??r fra at v??re placeret harmonisk i det gyldne snit, til nu at v??re placeret i midten. Indstilling er derfor uharmonisk, og ikke i balance, der er alts?? noget p?? f??rde. Faren vinker lettere arrogant sin s??n hen til sig med to fingre. Der klippes, og vi er nu tilbage i den halvn??re indstillingen, og vi ser Didrichs mine skifte fuldst??ndig fra et smil til en seri??s grimasse. Det er tydligt, at der er et vis autoritetsforhold mellem faren og ham. I den forsat kontinuerligt usynlige klipning klipper vi nu tilbage til Didrichs ryg, hvor vi ser han f??r to anerkendende klap af faren, f??r han fors??tter ind p?? kontoret. Indstillingen er et travelling shot, hvor vi f??lger Didrich ind, set midt bagfra.
Efter Didrich er helt inde sm??kkes d??ren og lyden herfra er en tydelig lydreference til de mange skud, Didrich har h??rt under krigen. Uden at blive for psykoanalytisk, s?? er det tydeligt, at Didrich har haft nogle undertrykte erindringer, alts?? erindringer fra krigen, som hans hjerne underbevidst har blokeret og som denne skudlignende lyd nu fremkalder. Lyden kan tolkes som v??rende en subjektiv kontrapunktisk lyd, alts?? lyden af et skud der bliver affyret. Hvis det er meningen, s?? er det med til at give os mulighed for at identificere os med Didrich, og de sk??bner han har set. Der klippes over p?? faren, som peger i vores retningen. Indstillingen er besk??ret i n??r, s?? vi kan se farens f??lelser, men han virker ret f??lelseskold. Vi f??lger farens bev??gelser over mod vinduet i en travelling, indtil han stopper op og f??rdigg??re sit sp??rgsm??l, og vender sig om. Efter sp??rgsm??let bliver der med et manuelt fokusskift fokuseret p?? Didrich, som st??r i baggrunden, i et over the shoulder skud. Der klippes og sp??rgsm??lene bliver ved med at ramme Didrich som var farens mund et verbalt maskingev??r. Vi ser nu hele seancen fra Didrichs side, igen i et over the shoulder skud. I samme ??jeblik som det sidste sp??rgsm??l bliver stillet, klippes der og vi er tilbage til at kigge henover farens skulder over p?? Didrich. Vi kan ane en vis nedtrykthed i Didrichs ansigt. Indstillingen skifter og vi er nu bag Didrich, der i et travelling skud n??rmer sig faren med langsomme skridt. Ole Bornedal g??r her brug af et af de allermest brugte virkemidler, nemlig Alfred Hitchcocks suspense. Krydsklipningen mellem de forrige indstillinger g??r, at vi forventer, at der sker noget uventet.
I n??ste indstilling er vi bag farens ryg og ser p?? Didrich. Didrichs reaktion p?? sp??rgsm??lene er noget uventet. Vi kan i et n??rbillede se, hvordan d??den er malet i hans ansigt. Vi klipper tilbage s?? vi igen er bagved Didrich, og vi kigger nu over p?? farens ansigt, og forventer en vis medf??lelse, men faren synker bare dybt og n??gter at engagere sig emotionelt. Der skiftes indstilling og vi er nu tilbage og ser p?? Didrich, da en t??re langsomt triller ned af hans kind. Som en metafor for alt det han har oplevet. Der klippes tilbage til faren, som nu skubber sin s??n til siden og begynder at g?? tilbage mod indgangen. Vi f??lger ham i et travelling shot. Han er placeret i det venstre gyldne snit, mens Didrich, der langsomt i takt med farens fremgang sl??res mere og mere for at give en f??lelse af dybde, er placeret i det h??jre gyldne snit. Skridtene p?? gulvet er den eneste lyd der er, uret som ellers har v??ret en markant del af lydbilledet er nu holdt op med at tikke og vi f??r en fornemmelse af at tiden st??r stille. Didrich r??ber hen mod faren, og der kommer igen et fokusskift, i det faren vender sig. De efterf??lgende indstillinger er de samme som tidligere. Krydsklipning mellem over the shoulder skud fra hver deres ryg. Den sidste indstilling i scenen er interessant, her ser vi nemlig Didrich komme helt t??t p?? faren. Her f??r han en lussing, fordi hans svar ikke behager faren, en ting der var normal i 1800 tallet, men som bestemt ikke er det i dag. Vi starter ude i en halvn??r billedbesk??ring, men zoomer langsomt efter lussingen ind til en n??r, s?? vi kan se hvordan Didrich er ved at bryde sammen indvendig. Vi h??rer en non-diegetisk summen, der underbygger stemningen. Det hele sker mens Inge i en voice over fort??ller om Didrichs ar p?? sj??len, og hvordan ikke mange kunne se dem.
3.3 Plot fusion
Lige nu har serien to plot, to tider, og to persongallerier. Vi ville f??le os splittet, hvis det ikke var fordi, at Ole Bornedal p?? den mest elegante vis form??r at fusionere de to historier.
3.3.1 Rammefort??lling
Den f??rste historie, nutiden, fungerer som en rammefort??lling for datiden, men i 1864 bryder Ole Bornedal med standardiseringen af rammefort??llinger. Typisk er en rammefort??lling delt op i en prolog og en epilog, som ligger i henholdsvis starten og slutningen af en film, eller et afsnit, men i 1864 springer vi frem og tilbage mellem de to historie. Det g??r, at rammefort??llingen er mere end flydende, end line??r.
Rammefort??llingen er med til at give os en sammenh??ng mellem nutiden og datiden. Vi finder ud af, at nutiden ser ud som den g??r, fordi den er en konsekvens af hovedhandlingsforl??bet inde i rammen, alts?? datiden.
Form??let med en rammefort??lling er ogs?? at koble de mange forskellige historier fra 1864 sammen, s?? det hele bliver til en overordnet historie. Det har v??ret et af de helt store kritikpunkter mod 1864, at den viste historien med en rammefort??lling, men det kritikpunkt er Ib Bondebjerg, professor ved institut for Medier, Erkendelse og Formidling, ikke enig i, han skriver : ‘Bornedal er allerede af historikerne blevet bebrejdet, at han indl??gger en nutidig ramme om fort??llingen, med mennesker, som er blevet ramt af de samme tragedier, som krigen i 1864 for??rsagede. Men er det ikke netop dramaets og fiktionens styrke, at det kan skabe dette menneskelige b??nd mellem fortid og nutid? Er det ikke netop dramaets, fort??llingens og fiktionens styrke, at den kan skabe identifikation mellem en historien og dens personer og vores nutidige livsverden’?. Jeg giver Ib Bondebjerg helt ret, det er dramaets styrke vha. dramaturgiske virkemidler, som blandt andet rammefort??llingen, at kunne samle to tider, men det er samtidig vigtig, at man som instrukt??r anerkender det ansvar man har overfor historien. Man er p?? mange ligestillet med historikere, n??r man laver et historisk drama, og man m?? forst??, at den historie man fort??ller, uanset hvor manipuleret den er, g??r ind og ??ndrer i den store kollektive oplevelsesdimension, historiens tid.
3.3.2 Karakterligheder
En anden metode Ole Bornedal bruger i sit fors??g p?? at fusionere de to historier er karakterligheder p?? tv??rs af tid. Claudia og Inge er to meget velopbyggede karakterer. De opfylder begge alle de krav man normalt vil opstille, n??r en karakters kvalitet skal valideres: Kompleksitet, identifikation, dramatisk behov, potentiale, ressourcefuld, hemmelighedsfuld, fascinerende . Alene det at begge karakterer er s?? dybe, og velopbyggede, g??r 1864 til en serie mange vil finde interessant. Som Ib Bondebjerg konkluderer i hans artikel: ‘N??r mytologi bliver til tv’, s?? har det vist sig, at den menneskelige historie er mindst lige s?? vigtigt som den historiske virkelighed. Han konkluderer vha. et speciale skrevet af Claus Ladegaard i 1993 omhandlende receptionen af den engelske historiske serie Christabel: ‘ Hvis man kan konkludere noget p?? denne baggrund, s?? er det m??ske, at den faktuelle historiske virkelighed i en fiktionshistorie er vigtig nok, men i det fiktive historiske drama er det den menneskelige historie, som er indgangen til det historiske.’ P?? mange m??der minder datidens Inge og nutidens Claudia om hinanden. De mange f??lles universale tr??k i deres karakteropbygning g??r, at der bygges bro mellem de to tider. Enhver parallel der kan tr??kkes mellem de to tidsdimensioner, er med til at sammenflette de to fort??llinger, det g??lder ogs?? karaktertr??k.
Inges rebelske side er ogs?? tydelig i starten af serien. Vi h??rer blandt andet hendes overdrevne brug af bandeord, da hun m??der de to drenge, Laust og Peter.
Afsnit 1 [Tidskode 00:21:02]
Vi opdager for f??rste gange Claudia rebelske side da hun sniger sig v??k fra hendes skolel??rers foredrag om slagmarken fra 1864.
Afsnit 1 [Tidskode 00:03:02]
Der er ingen tvivl om at Inge er en meget intelligent pige, det ser vi tydelige beviser p?? da hun forklarer de to drenge om Shakespeares stykke: ‘A Midsummer Night’s Dream’.
Afsnit 1 [Tidskode 00:22:03]
Claudia ressoucefuldhed kommer til udtryk da hun m??der baronen p?? slottet, og refererer til Anastasia, zarens forsvundne datter.
Afsnit 1 [Tidskode 00:44:40]
Claudias styrke er ??benlys hele serien i gennem, men den kommer s??rligt til udtryk da hun sidder hjemme ved sine for??ldre, og m?? v??re den der erkl??rer sin bror for d??d.
Afsnit 1 [Tidskode 00:24:42]
Inge viser sin styrke, da hun stikker baronens s??n en lussing, fordi han bliver for n??rg??ende.
Afsnit 1 [Tidskode 00:53:05]
Claudias eftert??nksomhed er mere subtil, men den bliver synlig da hun sidder ved en mindesten p?? slagmarken, kigger op p?? fuglene og filosofere, dog uden at vi h??re den indre monolog.
Afsnit 1 [Tidskode 00:04:32]
Inge er meget eftert??nksom, hun f??r ideen om at alle hendes oplevelser skal skrives ned for at det kan huskes, ydermere h??rer vi i hendes utallige indre monologer hvordan hun filosofere over de andres sk??bner.
Afsnit 1 [Tidskode 00:01:02]
3.3.3 Sl??gtsb??nd
Ikke nok med at Claudia p?? mange m??der minder om Inge, de er n??sten relateret. Vi opdager sammen med Claudia i afsnit 6, at Claudias tipoldefar er Peter, Inges svoger. Vi forst??r nu for alvor, at Claudia ikke bare er en tilf??ldig pige, men at hun h??rer hjemme i begge historier, og at en bro mellem de to plots er skabt. Ydermere er der ogs?? en anden sl??gtsbro, som bev??ger sig helt ud af historien. Serien er skrevet blandt andet p?? baggrund af en r??kke breve skrevet af Kaptajn Dinesen, kaptajnen vi flere gange m??der i serien. Det viser sig, at kaptajn Dinesen er far til en af vor tids store forfattere, Karen Blixen. P?? den m??de er der ikke blot skabt en bro mellem datiden og nutiden i serien, men ogs?? datiden i serien og vores nutid.
3.3.4 Mise-en-scene
Man kunne nu fristes til at tro, at man som seer, var forvirret over serien. Med s?? mange sammenbindende elementer, ville det umiddelbart v??re sv??rt at skelne mellem nutid og datid, hvis det ikke var fordi at Ole Bornedal ved hj??lp af mise-en-scene tydeliggjorde tidspringene. Vi ser rekvisitter, kostumer og h??re sprog vi genkender.
Nutiden Datiden
Nutiden kender vi. Vi lever i den, har selv oplevet den og ved derfor hvordan alt ser ud, og hvordan alle taler. I 1864 er nutiden da ogs?? som man ville forvente. Sproget er lavstil, og t??jet ligner det t??j man ville forvente at kunne k??be i en hvilken som helst butik.
Datiden er ogs?? fremstillet meget tidstypisk. Med slotte, lange kjoler og gammeldags markarbejde. Vi genkalder billederne fra historieb??gerne, og sproget er i samme h??j stil som vi har h??rt det i gamle film.
3.3.5 Visualisering
Efter at have f??et virkemidlerne p?? plads, kan vi fremstille en ny model for rammefort??llingen og dens forhold til hovedhandlingsforl??bet. Vi har alts?? optil flere broer der giver f??lelsen af en sammenh??ng mellem de to tider, men vi har ogs?? mise-en-scenen, som tydeligg??r tiden. Hvis vi ikke havde den, ville vi ikke v??re i stand til at skelne mellem tiderne.
Den gr?? og den hvide farve symbolisere den tydlighed mise-en-scenen skaber. Gradueringen mellem rammefort??llingen og hovedhandlingsforl??bet, symboliserer de broer, der er skabt med henholdsvis karakterlighederne og sl??gtsb??ndet, og som samler historien.
3.4 Berettermodellen
Berettermodellen lagt ned over f??rste afsnit viser, at selvom f??rste afsnit ganske vist har sin egen sp??ndingskurve, fungerer det som et anslag og en pr??sentation for resten af serien. Vi f??r fortalt hvem seriens hovedpersoner er og vi ser de locations, som vi kommer til at se p?? i de n??ste syv afsnit. Der er s??gar et flashforward, i afsnittets egen pr??sentation hvor vi er helt fremme ved slutningen af allersidste afsnit. [Tidskode 00:01:25, afsnit 1 og 00:49:03, afsnit 8]. Jeg har valgt at bruge berettermodellen til at skabe et overblik over seriens opbygning, og for at tydeligg??re den konflikt som alle dramaer har, og som 1864 ogs?? har. Jeg har ydermere lagt berettermodellen ned over afsnit 2 for at sikrer mig, at opbygningen af afsnittene er konsekvent og kontinuerlig. Jeg fandt at begge afsnit har sin egen konflikt. I f??rste afsnit er det den m??nage ?? trois der opst??r og i andet afsnit er det at br??drene skal afsted i krig.
Anslag
[Tidskode 00:00:00]
Alle afsnit starter med at vi er zoomet helt t??t p?? et maleri. Maleriet er malet af Vilhelm Rosenstrand og er i ??vrigt ogs?? coveret p?? Tom Buk-Swientys bog ‘1864 i billeder’. Det viser et kompagni danske soldater k??mpe ved frontlinjen mod preusserne. En forsmag p?? seriens pr??mis er givet. Vi ved nu, at serien har noget at g??re med krigen, og at der er et aspekt med nutid og datid, symboliseret ved maleriet, der b??de eksisterer i nutiden, men ogs?? skildrer datiden.
Pr??sentation
[Tidskode 00:00:58]
Vi bliver i gennem Inge pr??senteret for hovedpersonerne, ??rene, og om hvordan hun er Laust og Peters k??rlighed. Samtidig med hendes opl??sning, ser vi en montage, af de vigtigste locations, og personer i historien.
Uddybning
[Tidskode 00:04:56]
Hovedpersonerne, br??drene Peter og Laust, bliver yderligere introduceret. Peter er den kloge der g??r i skole, mens Laust er den h??rdtarbejdende, og st??rke. Vi f??r desuden pr??senteret nogle sidehistorie, blandt andet D.G. Monrads kamp med at f?? ordene til at sl?? til.
Point of no return
[Tidskode 00:20:35]
I et sk??bnesvangert ??jeblik m??des Inge med de to br??dre. En m??nage ?? trois skabes.
Konfliktoptrapning
[Tidskode 00:28:26]
De tre leger sammen, og det er tydligt at der er helt specielt forhold mellem dem. Det g??r langsomt op for begge drenge, at de er forelsket i hende.
Klimaks
[Tidskode 00:53:30]
Der er fest, musikken spiller, Laust danser med Inge, alt i mens Peter og Lausts i en anden scene udk??mper en drabelig kamp med tr??pindegev??rer. Legen ender med at Laust fingerer at han bliver skudt, og Peter gr??der, fordi han ikke vil miste sin bror. Forholdet mellem dem er tydeligt st??rkt, men st??rkt nok til at holde til den m??nage ?? trois som de st??r overfor? Vi ser til sidst, at Peter, Laust og Inge alle tre danser sammen, men dansen bliver afbrudt af en non-diegetisk skudlyd. Peter, Laust og Inge st??r foran en krig, ikke kun en krig om landegr??nser, men en krig om k??rlighed.
Udtoning
[Tidskode 00:54:50]
Vi ser flaget vaje, og efterf??lgende ser vi i en flashforward nogle af de ting vi kan forvente at se i de n??ste afsnit. Udtoningen fungerer som en slags subtil cliffhanger, og g??r os sultne efter mere.
5. Konklusion
Det er altid sv??rt at skulle lave serie, der bygger p?? en historisk begivenhed. P?? den ene side st??r historikere med deres empiri og r??ber op ved selv den mindste historiske un??jagtighed. P?? den anden side st??r vi, modtagerne, som um??ttelige sp??ndingsnarkomaner. I midten af det hele er instrukt??ren. Det er hans opgave at finde en mellemvej, skabe et plot som samtidig med at v??re sp??ndende, ikke fuldst??ndig fordrejer billedet af historien. Det er en udfordring som Ole Bornedal v??lger at l??se ved at implementere en rammefort??lling.
Ole Bornedal lykkes med at skildre nutiden og datiden ved hj??lp af blandt andet mise-en-scene, p?? en s??dan m??de, at vi ikke er i tvivl om, hvorn??r vi er i nutiden, og hvorn??r vi er i datiden. Samtidig virker det som om, at det har v??ret vigtigt for ham at forbinde de to tider. Han kunne have valgt slet ikke at inddrage nutiden, men ved valget af en rammefort??lling f??r han skabt en sammenh??ng, og historien bliver en del af vores hverdag.
Jeg fandt det interessant kigge p?? 1864s rolle i forhold til de tre oplevelsesdimensioner. Jeg fandt ud af hvilken enorm vigtig rolle den som serie har for vores kollektive opfattelse af historien.
1864 har lige fra f??rste sendedag, v??ret et af de mest omdiskuterede emner i Danmark. Historikerne brokker sig over seriens un??jagtighed, men i virkeligheden burde de nok v??re glade for den opm??rksomhed den skaber. For nutid og datid h??nger ul??seligt sammen, og det fremg??r tydligt af serien, at et budskaberne er, at vi kan ikke isolere datiden. Der vil altid eksistere en individuel fortolkning af historien, og vi vil altid have en relation til historien som ogs?? Claudia har en relation til 1864 i gennem hendes tipoldemor Sofia.