Indledning
Feminisme har altid været en af de størst diskuterede emner i historien. I det meste af verden har flertallet af kvinder ikke haft mulighed for at sige deres mening og har været igennem undertrykkelse på flere plan. Gennem tiden har denne undertrykkkelse været med til at skabe oprør, om kvindernes retigheder og rolle i samfundet. Mændenes domæne overdøvede kvindernes individuelle ret til at have en holdning. Jeg vil derfor i min opgave undersøge kvindernes kamp mod undetrykkelse og deres kamp mod et ligestillit samfund i 1960’erne i Danmark.
Jeg vil opbygge min opgave med nedestående problemformulering:
Hvordan har kvindernes kamp mod ligestilling påvirket Danmark i 1960’erne, og hvordan har det haft en betydning for deres rolle på arbejdmarkedet og i hjemmet i dag?
Række af underspørgsmål:
– Hvorfor ændrede kønsrollerene langsomt med tiden?
– Hvordan har de kvindelige oprørske handlinger påvirked samfundet?
– Hvordan kan kvinderollen i 60’erne sammenlignes med idag, både i hjemmet og på
arbejdsmarkedet?
I besvarelsen af min problemformulering og problemstillinger, vil jeg først redegøre for kvindernes rolle på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Jeg vil derefter analysere teksten ”Det svage køn” af Lola Baidels. Jeg vil herunder analysere en reklame for Rexona fra 1971. Derudover vil jeg i min analyse anvende en kilde fra 1970 om rødstrømperne, hvor jeg vil redegøre for rødstrømpernes baggrund og hensigt med bevægelsen. Dette vil jeg gøre på baggrund af en kildekritisk analyse. Jeg vil efterfølgende lave en perspektivering til samfundet i Danmark i dag i forhold til ligestilling i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Jeg vil undersøge hvilket betydning kvindernes kamp i 60’erne har haft på vores samfund idag.
Kvindernes rolle udvikling på arbejdmarkedet og i hjemmet.
Største delen af kvinder i 60’erne var husmødre i hjemmet, og intet andet. De kvinder som ikke var gift og derfor ikke havde beskæftigelse som husmor, måtte derfor finde et evhervsarbejde med løn, for at forsøge sig selv. Kvindernes position i samfundet var afhængig af deres tilstand, altså om de var enke, gift eller ugifte. Den største del af kvinder helt til 1930, var beskæftiget inden for de hyppigste arbejdsområder; husligt arbejde eller en form for landbrugsarbejde.
I begyndelsen af 1960’erne var det selvfølgelig kvinderne, der stod for det huslige arbejde såsom børnepasning, rengøring og indkøb. Kvinderne var hjemmegående og havde derfor ansvaret for alt det huslige, imens mændene brugte deres kræfter på arbejdsmarkedet for at tjene de penge, som forsørgede hele familien. Dette ændredes dog senere hen. Kvindernes arbejde i hjemmet blev erstattet med mekaniserede maskiner, som gjorde det værste arbejde for dem. Køleskabe, vaske- og opvaskemaskiner blev produceret i massevis. Dette gjorde at kvinderne ikke længere behøvede bruge lige så meget tid på det huslige arbejde, men derfor også havde en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge. I supermarkederne kom der pludselig færdiglavet mad på hylderne og i kølediskene, hvilket gjorde det endnu nemmere for kvinderne. Hygiejnenormerne blev dog slækket og de større hovedrengøringer blev udeladt, da kvinderne ikke længere behøvede at bruge al deres tid på husarbejdet. I 60’erne begyndte kønsarbejdsdelingen at ændre karakter, hvilket primært skyldtes de gifte kvinders tilgang til arbejdsmarkedet og herunder en udvidelse af statens funktioner. Fra og med højkonjunkturen fik stigende antal af gifte kvinder lønnet, registreret arbejde og begyndte derfor også at dele de økonomiske forsørgerbryder med deres mænd. Det kunne være udtryk for en udjævning af den bredere arbejdsdeling, men den tog dog blot en ny form. Selvom kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, blev det ulønnede arbejde ikke fordelt ligeligt mellem kønnene. Kvinderne fik særlige jobs på arbejdsmarkedet. Kønshierarkiet og den vertikale arbejdsdeling antog også nye former. Kvindernes evner og kvalifikationer blev vurderet lavt, selvom de dog var uundværlige i arbejdet. Derfor blev kvinderne placeret lavest i hierarkiet. Dette betød, at kvinderne, i forhold til den mandlige norm indenfor arbejdskraft, blev vurderet som ustabil arbejdskraft. Derfor blev kvinderne vurderet som særligt velegnede til specielle jobs, ofte med deltid.
”En historie om, hvordan rødstrømper blev rødstrømper”
En af de grupper, der spillede en stor rolle i kampen om ligestilling var Rødstrømpebevægelsen. Gruppen blev stiftet af en gruppe venstreorienterede kvinder for at gøre oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse. Jeg vil ved hjælp af en kildekritisk analyse gøre rede for kilden og rødstrømpernes baggrund og hensigt med bevægelsen. Kilden er skrevet af en anonym forfatter i juli 1970. Det er en førstehåndskilde, da forfatteren selv er med i rødstrømpebevægelsen som der er tale om i kilden. Modtageren til denne kilde er formentlig alle voksne mennesker i Danmark på det tidspunkt, for at gøre opmærksom på de problemer kvinderne havde. Kilden oplyser også om, hvorvidt gruppen blev stiftet og hvorfor. Forfatteren til kilden gør brug af en del negativt ladede ord såsom ”presseliderlig hoben” (om de oprindelige rødstrømper) ( 5 afsnit 1) og ”sidde i lort til halsen” ( 5 afsnit 1). Dette udtrykker en form for vrede, og det er tydeligt at disse kvinder gerne vil frem med deres budskab. Nemlig at gøre oprør mod det traditionelle kvindesyn. Der beskrives flere steder at kvinderne føler sig som objekter; undertrykt og mindreværdige: ”Vi var så opdraget til at betragte os selv som mandens objekt, som den der klær sig ud for ham, spiller op til etc. at det var en ny og meget betydningsfuld opdagelse for os at kvinder osse var mennesker – subjekter.”(afsnit 3, første linjer). I kilden bliver der forklaret, hvordan bevægelsen langsomt byggede sig op. Det startede med en gruppe af kvinder, der gik med deres egne små problemer som mændene ikke forstod. I gruppen var alle lige, og de diskuterede, hvordan kvinderne i samfundet var under mændene på alle niveauer. Førhen fandt de sig i undertrykkelsen, men nu var det tid til at stå frem og vise hvilken selvstændighed de besad, hvilket træder tydeligt frem i teksten. ”Vi havde erkendt, at det var et spørgsmål om bevidsthed, hvis kvinderne skulle blive frie. Frie vil i denne – i enhver – forbindelse sige, at man selv definerer sig og sit forhold til omgivelserne, ikke lader andre bestemme, hvad man skal mene, gøre, arbejde for. Det ville være katastrofalt, hvis nogen andre (mænd el. lign) endnu engang skulle definere vores
problemer og væren for os.” Hensigten med gruppen var altså at komme frem dette budskab til resten af samfundet, så kvinderne kunne få løs på deres problemer. De ville ikke længere leve i undertrykkelse, med manden som den eneste indflydelse på samfundet. Mændene ville, ifølge kilden, gerne have den største indflydelse på kvinderne som på alt andet. Som der står i kilden: ”At mænd er så ivrige efter at beskæftige sig med kvindeproblemer er kun endnu en manifestation af at de – bevidst eller ubevidst – ønsker at køre hele løbet og bliver bange når der pludselig er en gruppe som de mister indflydelsen på.”( 5 afsnit 4, linje 14-17) Om kilden er pålidelig kan diskuteres, da den er skrevet fra et medlems synspunkt. Forfatterens egne holdninger er indblandet i det der bliver skrevet, og derfor bliver det meget ensidigt. Det er altså en subjektiv fortæller.
Analyse af Lola Baidels Det svage køn
Lola Baidel har siden hun debuterede i slutningen af 70’erne beskæftiget sig mest med det at være kvinde og hvilke konsekvenser det har. Hun har ligeledes kredset omkring kvinders opfattelse af mænd og samfundet i det store hele. Flere kvindelige forfattere blev i starten af 1970’erne mærket af kvindebevægelsen og satte derfor fokus på seksuel frihed, ligestilling og selvstændighed blandt kvinder i deres digte og noveller. I det korte digt Det svage køn på tre strofer, sættes der fokus på kvinden og hendes selvstændighed. I Lola Baidels digt fremkommer jeg’et som en stærk og selvstændig kvinde, der ikke lader sig mærke af samfundets uretfærdige måde at fordele arbejde og løn på. ”Men svag fordi jeg er kvinde – aldrig i livet”(2. Strofe, 1.vers)Lola Baidel vil frem med et budskab om at kvinder skal frigøres og leve med samme vilkår som mænd. Samfundet udstillede kvinder som svage og ukvalificerede til mændenes arbejde og dette fik kvinderne til at gøre oprør. I digtet kan titlen give associationer om, at det i virkeligheden er manden, der er det svage køn, og derfor ikke kvinden som det fremstår i samfundet. På dette tidspunkt var det kvinderne, der tog kampen op og kæmpede for deres sag, mens mændene så på. Dette er et tydeligt tegn på styrke fra kvindernes side.
Analyse af Rexonas reklame En ny tid, en ny Rexona
I slutningen af 60’erne og starten af 70’erne satte højkonjunkturen gang i mere frigjorthed mellem mænd og kvinder. Dette ændrede kvindernes stilling. Kvinderne skulle leve ligeværdigt med mændene og seksualitet blev langsomt mindre tabubelagt. Ungdomsoprøret var kommet til Danmark, og reklamebureauerne vidste ikke helt hvordan de skulle nå de unge. I reklamen fra Rexona En ny tid, en ny Rexona reklameres der for en sæbe med ekstra deodorant til både mænd og kvinder. På billedet ser man et fotografi af 5 unge mennesker, som bader nøgne i en skovsø. Reklamen er fra 1971 og blev lavet med henblik på at nå ud til ungdommen. I reklamen hylder de den nye tid med henblik på frigørelse af kroppen og seksualiteten og den nye ligestilling mellem mænd og kvinder. Reklamens overskrift er skrevet med fed og fanger hurtigt læseren. Overskriften giver ikke nogen beskrivelse af produktet, men giver derimod en fornemmelse af noget nyt og friskt. En ny tid var altså lig med nye produkter. Under overskriften ses en manchet med en kort beskrivelse af produktet. Sætningerne er korte og letforståelige, hvilket giver en god virkning på læseren. Det var på dette tidspunkt begrebet ”hippie” kom frem og reklamen har med stor sandsynlighed haft henblik på de nyere grupper af unge, som f.eks. ”hippierne”. Det er her, at reklamen bliver en smule tvivlsom. Reklamen hylder som sagt den nye tid med mere frigjorthed, men dog er de fem unge utrolig nydelige med kortklippet hår og nybarberede ansigter. Kvinderne er flotte og slanke uden nogen form for uperfektion. Dette virker derfor som et sølle forsøg, på at vise den frigjorthed som var den nye tids kendetegn.
Kvindernes stilling i dag
Efter højkonjunkturen i 1960’erne, hvor det nye kvindeoprør også kom til Danmark, er det ikke længere det traditionelle samfund vi lever i. Kvinderne går ikke længere hjemme og passer børn og gør rent, men er kommet ud på arbejdsmarkedet med fast job. Manden deltager aktivt i rengøring og madlavning og børnene er kommet i dagsinstitutioner. Livsslange ægteskaber er ikke længere en selvfølge, og antallet af skilsmisser er stigende. Derfor kan familierne ikke længere antages som et stabilt holdepunkt, hvor de tidligere sunde kernefamilier havde faster rammer for deres børn at vokse op i. Kvinderne begyndte i 70’erne at dukke op i de gamle mandsfag, og i dag har kvinderne frie muligheder indenfor uddannelser og på arbejdsmarkedet. Dette har selvfølgelig gjort, at flere er kommet i arbejde, hvilket betyder mindskning af jobs. Dette betyder, at der siden dengang været stigende arbejdsløshed, som har ført til direkte løntilbagegang for mange familier. Samtidig har folk fået flere materielle goder og har derfor ikke måtte kæmpe for at få det hele til at køre rundt i hjemmet. Efter kvindernes kamp for lighed, er der blevet sat øget fokus på kvindens forhold, hvilket har sikret dem love og politiske tiltag, som f.eks. fri abort, ligelønsloven og forbedringer af barselsloven. Dette har alt i alt ført til øget lighed mellem begge køn. Kvinderne har stadig hovedansvaret for børnepasning, rengøring og indkøb i mange familier, hvor manden tager sig af de hårdere opgaver som reparationer af ting i hjemmet. Kvindens endelige rolle i hjemmet har derfor ikke ændret sig markant, men det har mændenes derimod. Mændene har fået en betydeligt større rolle i det daglige husarbejde, men kvinderne vil stadig have hovedansvaret.
Konklusion
Ud fra min redegørelse og analyse kan jeg nu besvare min problemformulering og mine problemstillinger. Jeg kan konkludere, at kvindernes kamp havde en markant stor betydning for samfundet både dengang og har også fået det i dag. Højkonjunktionen var en af de mest væsentlige ting, der satte gang i ændringerne af kønsroller og ligestilling. Dette tog dog kun langsomt til, og det var først senere i 70’erne, at kvinderne ikke blev anset som lavest i hierakiet. Gifte kvinder begyndte senere at komme i job, som ikke længere kun var deltidsjobs. Kvinderne havde nu samme muligheder som mændene i et vis omfang. Mændene var stadig dominerende, og kvinderne havde stadig samme ansvar i hjemmet. Og dog begyndte et stigende antal af mænd at deltage aktivt i husholdningen. Kvindebevægelsens oprør har ført til lighed mellem kønnene i både hjemmet og på arbejdsmarkedet. Samtidig er der blevet skabt en øget fokus på kvinderne. Rødstrømpebevægelsen tog tidligere initiativ til at få indført fri abort, ligelønslov og en forbedret barselslov, hvilket stadig er aktuelt i dagens Danmark.