Indledning
Jeg har valgt at skrive om den amerikanske uafhængighedskrig, da den ikke kun har haft indflydelse i Amerika, men også i Europa.
USA er i dag nok en af de største verdensmagter, både i politiske indflydelse og militærmæssigt. Det kunne derfor være interessant at se hvordan den amerikanske uafhængighed opstod.
Amerika er en meget stor grund til, at Europa ser ud som det gøre i dag. De har nemlig haft stor indflydelse på de europæiske politiske ideer, som er blevet inspireret af den amerikanske uafhængighedskrig. Det var bla et stort skub til den franske revolution, da de franske revolutionære kunne bruge grundtankerne fra den amerikanske uafhængighedserklæring og den amerikanske forfatning om menneskers frihed og lighed. De danske magthaver blev også påvirket af de udenlandske revolutioner, så de indførte store forandringer fredeligt for at undgå revolution i Danmark.
Jeg har valgt, at begynde med en kort fokusering på Amerikas kolonisering for at forstå landets grundlæggende historie og dermed optakten til den amerikanske revolution som var med til at skabe grundlaget for det nuværende Amerika. Herefter vil jeg analysere uafhængighedskrigens forløb ved bla at komme ind på hvad der motiverede amerikanerne og hvilke taktikker og våben de brugte. Til sidst vil jeg komme med en vurdering af hvad det kom til at betyde for Storbritannien.
Problemformulering
Jeg vil lave en kort redegørelse for den Amerikanske revolutions optakt. Hvordan blev Amerika opbygget? Hvad var baggrunden for den amerikanske uafhængighedskrig? Hvordan kunne en lille koloni slå stormagten Storbritannien, og hvilke betydning fik det for Storbritannien? Jeg vil lave en analyse af krigens forløb ud fra mit kildemateriale med fokus på hvilken motivation amerikanerne havde, hvilken teknik de brugte i krigen samt hvilke anvendelse af nye våben de brugte.
Den amerikanske revolutions optakt.
Først i 1600 tallet udvandrede mange europæer til Nordamerika. De fleste forlod deres hjemland for at slippe for politisk forfølgelse, opnå religionsfrihed eller andre muligheder som de var blevet nægtet derhjemme. Mange døde undervejs. Storbritannien og Frankrig lavede kolonier i det østlige Nordamerika. Den første engelske koloni var Jamestown. Nybyggerne måtte slås med sult, sygdom, kulde og indianerne. Først i 1616 opnåede man økonomisk succes med tobaksplantager. For Storbritannien betød tobakken økonomisk vækst, da meget af tobakken blev solgt videre til det europæiske marked. De næste godt hundrede år skete der en udvidelse af kolonierne, hvor Storbritannien og kolonierne solgte vare til hinanden.
Den Franske-indianske krig medføre at Storbritannien i 1763 vinder over Frankrig og bliver dermed den storherskende koloni- og flådemagt med 13 kolonier i Nordamerika. Krigen medførte at englænderne havde et stort budgetunderskud, og man måtte finde en måde at tjene penge på. Man valgt at lave en øget beskatning af kolonierne. Den engelsk finansminister som hed George Grenville fandt det rimeligt, at særligt New York og Boston skulle betale mere afgift til statskassen. De havde tjent godt under krigen, hvor de havde solgt vare til begge sider.
I 1764 kom Sugar Act. Den forbød import af rom fra udlandet, der kom toldafgift på vare som vin, silke og kaffe. I 1765 kom The Stamp Act. Det var en slags stempelafgift på næsten alle vare som der blev handlet med. Men det brød den lokale elite sig ikke meget om. For de følte sig ikke respekteret, da de ikke mente, at de havde politisk indflydelse og medbestemmelse. Så Amerikanerne gjorde oprør, ved at tvinge embedsmændene i Amerika som skulle stå for stempelmærkerne, til at sige deres embede op. På denne måde kunne stempelmærkerne ikke uddeles. Det endte med, at Stamp Act bliv ophævet og sukkerloven blev ændret. Men et år efter, indføres der igen en række skatter på en masse forskellige vare bla te.
I Boston mødte englænderne mest modstand. Der var en forening kaldet The Sons of Liberty. Der gjorde alt i deres magt for, at englænderne blev mødt med mest mulig modstand. Deres mest kendte handling er Boston Tea Party. Hvor de i protest mod en ny lov omkring te handel, sneg sig ombord på et skib fyldt med tekasser. De smed hundredvis af kasser med te i havnen. Dette reagerede kongen i England meget kraftigt på. Han fik gennemført nogle tvangs love, kaldt CoersiveActs, som var designet til at straffe oprørske kolonier med. Men det førte kun til flere problemer.
Krigen
Uafhængighedskrigen brød ude i 1775 og sluttede i 1783. Den startede da amerikanerne begyndt at sætte spørgsmålstegn omkring deres forhold til Storbritannien , og retten til bestemmelse over kolonierne. Da de ikke længere følte sig, som englænder, men mere som amerikaner med en overbevisning om egne rettigheder som selvbestemmelsesret og retten til en fair retssag. Hvilket den engelske konge ikke kunne lide. Så derfor sendte han en deling soldater til Boston og satte staten Massachusetts under militærstyre. Englænderne vil anholde en oprørsgruppes ledere udenfor Boston, men dette resulterede i en skududveksling som startede krigen for alvor.
De 13 kolonier var meget forskellige. Man var dengang meget knyttet til sit lokalområde. Det var derfor en stor udfordring for amerikanerne at skabe sammenhold imod Storbritannien.
George Washington blev valgt til at stå i spidsen for oprørende, fordi han var den med mest militærerfaring. Hæren bestod af smede, farmer og butiksejere. Amerikanerne stod overfor en veludstyret engelsk hær.
Et år inde i krigen den 4 juli 1776 skrev den amerikanske kongres et dokument der forandrede alt. Uafhængighedserklæring. Som betød, at alle mennesker var skabt ligeværdige, selvbevidste og ens rettigheder kom ikke fra nogen konge eller noget styre, ens rettigheder kom kun fra gud og de kan ikke tages væk. Det centrale var at man skrev at alle mennesker har rettigheder alene i kraft af, at de er mennesker.
For at slå englænderne satte det gang i udviklingen af våben og nye ideer. Amerikanerne opfandt en ny slags soldat, skarpskytten, og våben som kunne skyde 3 gange længere end de engelske våben kunne. De gik efter at fjerne indianerne, som hjalp englænderne, og de engelske militærledere, så soldaterne stod uden kommandoer. Den 17 okt. 1777 tabte englænderne et slag. Dette medførte at Frankrig støttede oprørende imod Storbritannien. George Washington tager det største sats, i militærhistorien, da hans hær rammes af kopper, som mange døde af. Han fik lægerne til at lave et snit i de raske, og tag pus fra de syge, hvorefter de smurte det ind i det åbne sår. Det gjorde at kroppen kunne nå at lave antistoffer mod sygdommen. På denne måde blev mange soldater reddet fra kopper. I 1778 ankommer Baron Von Steuben til den amerikanske hær. Han forvandler oprørshæren til en elite hær. Hans træningsmetoder bliver stadig brugt i dag. Amerikanerne indsamlede også informationer om englænderne ved hjælp af spioner. (mangler en kildehenvisning på dette)
Krigen var meget upopulær i England, for den koster alt for mange penge og for mange liv. Efter flere tabte slag afsluttes krigen i 1782 med en fredsaftale hvor Storbritannien anerkendte amerikansk uafhængighed.
Analyse
– Af kilder har jeg brugt …..
– De bøger jeg kunne finde om den amerikanske uafhængighedskrig, fandt jeg svært tilgængelig / svær at overskue….
– Komme ind på troværdigheden af kilderne…..
– Da mit kildevalg er meget lille kan det også påvirke min beskrivelse af begivenhederne så det ikke bliver en dybdebordende beskrivelse af begivenhederne.
Den første bog jeg har valgt at bruge til opgaven, er en bog der kun omhandler Nordamerika. Nordamerika – skrevet af Arild Hvidtfeldt finder jeg meget troværdig, da den virkelig går i dybden med emnet. Det er ikke blot en historiebog der skal dække en række begivenheder, men en bog der grundigt og præcist beskriver den Nordamerikanske historie. Arild Hvidtfeldt har været historiker, politiker, journalist og senere professor og har altid haft særlig fokus på Amerika og religion i Amerika og er derfor troværdig i hans bøger. Den anden bog jeg har valgt at bruge, er Bent Essinger og Ulrik Grubbs Amerika, Amerika to verdener. Bogen har fokus på både Nord – og Sydamerika, men giver et godt overblik og forløbet op til uafhængigheden. Den går ikke i dybe detaljer med begivenhederne, men skaber overblik og kommer med gode eksempler. Bogen er udgivet hos forlaget Munksgaard, hvilket er et forlag der i dag kun udgiver videnskabeligt litteratur, hvilket giver troværdighed. Den fjerde kilde er internettet. Det har jeg valgt at bruge fordi der er så mange muligheder og det er meget nemt at finde noget om emnet. Jeg kunne for eksempel ikke finde uafhængighedserklæringen i nogen bog, men den var nem at finde på nettet. Overblik kan nemt skabes gennem sider som Wikipedia og man kan også gå i dybden med emner ved at søge på specifikke begivenheder. Når man går væk fra de store og kendte sider, så kan troværdigheden godt falde lidt til jorden. Men hvis man kan se af hvem og i hvilken forbindelse teksten er skrevet, kan man danne sig et billede af hensigten og hvem sympatien skal forestille at ligge hos i tekstens indhold.
Jeg mener, at det der motiverede kolonisterne op til uafhæninghedskrigen set ud fra mit kildevalg var at de ikke følte sig respekteret og at de ikke havde politisk indflydelse og medbestemmelse i deres egen koloni. Det var vigtigt for kolonisterne at have selvbestemmelseret, og det vil englænderne ikke give dem. Derved ligger de et så stort pres på kolonisterne, at de vil være bukket under, hvis de ikke gjort noget drastisk. Hvis ikke amerikanerne havde løsrevet sig kunne det være endt med en form for slaveri overfor Storbritannien i form af billig eksport af vare til England og en meget dyr import af britiske vare pga en masse skatter til den engelske stat. Det vil måske endda havde gjort Storbritannien til den stormagt som USA i dag indtager.
Jeg mener derfor, at det var oplagt at der vil komme protester imod det engelske kongedømme og deres forskellige skatteopkrævninger. Når Storbritannien så vælger at lave love der skal straffe kolonisterne for at protestere i stedet for at lytte til dem, ja så vil det kun medføre flere problemer imellem partnerne , da selvbestemmelse er meget vigtigt for amerikanerne. Jeg mener også, at man i uafhæninghedserklæringen kan læse, hvad der har motiveret amerikanerne for at få et uafhængigt Amerika. Her er der beskrevet nogle menneskerettigheder herunder at alle er skabt lige og at USA skulle blive en fri og uafhængig nation.
Amerikanerne havde til at starte med ikke en regulær hær. De var nød til undervejs i krigen at uddanne soldater og udvikle våben. Man vælger den mand der har mest militær erfaring til at stå i spidsen for hæren. Havde man valgt en anden mand end George Washington vil amerikanerne så havde vundet ? Det er ikke sikkert. Man havde fundet en mand som kunne være opfindsom med de muligheder han havde.
Amerikanerne udviklede skarpskytten og våben som var bedre end englændernes. Men dette har formodenlig ikke været nok til at de kunne vinde. De brugte også militærestrategier som gik ud på at ødelægge fjendens våben i form af indianer som kendte landet og deres militærledere. En hær uden øjne i marken, i dette tilfælde indianerne, og en hær uden leder til at udtænke strattegier, vil forringe fjendens muligheder for at vinde. Amerikanerne sad flere hundrede meter væk og beskød briterne i stedet for at møde dem på en åben mark. På denne måde fik de skudt de engelske ledere. Dette var ikke efter spillereglerne på den tid.
Da muligheden opstod i 1778 hentede man et militærgeni fra Europa til den amerikanske hær i form af Baron Von Steuben. Han formår at uddanne en elitehær med militære principper som stadig bruges i dag. Dette er også en medvirkende årsag til amerikanerne ender med at vinde.
Amerikanerne slår sig på et tidspunkt sammen med Frankrig. Dette øger muligheden for at vinde, da de tvinger briterne til at kæmpe dels på land men også på vandet. Der er dels flere penge til at føre krig for, og der kommer flere soldater med udstyr til at bekæmpe fjenden på 2 fronter. Endvidere har kolonisterne ikke tidligere haft mulighed for at kæmpe på vandet imod briterne.
En anden mulighed amerikanerne brugte var at bruge spioner imod englænderne. Dette bragte dem en viden som de ikke vil have haft, herunder et planlagt engelsk angreb på den fransk flåde, da de ankommer til Amerika. Et angreb på den franske flåde vil have kunne ændret krigens resultat, da der i værste fald ikke vil have været fransk soldater eller udstyr til at hjælpe amerikanerne.
George Washington lavede det største sats i militærhistorien, da hans mænd dør af kopper. Han påføte de raske soldater en mindre koppeinfektion og fik derved kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen. Dette var en tidlig start på vaccinen. Hvorfra viste George Washington, at han ikke vil udrydde sin egen hær på denne måde ? Var han utrolig modig eller havde han hørt om at dette var sket før ? Omkring 1717 havde en engelsk forfatter Mary Wortley Montagu beskrevet en tyrkisk skik om hvordan børn blev inficeret via et rids med en nål, der indeholdt pus fra milde tilfælde af kopper. Barnet fik i de fleste tilfælde et mildt sygdomstilfælde, der ofte gav livslang beskyttelse. Problemet var bare, at podningen i nogle tilfælde medførte et koppeangreb med døden som følge. Hvorvidt George Washington havde denne viden ved jeg ikke, men han lod ikke bare stå til da sygdommen var ved at tage livet af hans mænd. Han fremstod som en leder der tog ansvar og handlede.
Ud fra mit kildevalg når jeg frem til at amerikanerne er motiverert af et ønske om selvbestemmelse og ønsket om at være en fri og uafhængig nation på grund af at de ikke fik mulighed for politisk indflydelse og medbestemmelse i deres egen land. Dette bundede ud i uafhængighedserklæringen. Amerikanerne opnår uafhængighed ved at benytte de militære muligheder de formår at skabe under ledelse af George Washington.
Hvilken betydning fik uafhængighedskrigen for Storbritannien.
Diskussion
Man kan jo spørger sig selv, hvad fik England ud af den 6 år lange krig. Som kostet dyrt, både i penge og liv. England fik ikke noget, ud af krigen. Udover at beholde en lille smule, land fra Amerika. Og tabe en hel del respekt, fra andre lande. Men derimod amerikanerne, de fik det som de længtes efter. Nemlig uafhængighed fra England, en kæmpe respekt jorden rundt og inspirerede mange mennesker. For at gå fra en lille koloni, til at slå supermagten. Siger en del, have troen og tænkt tingende igennem. Så kan man slå alt. Men hvis man gøre det som englænderne gjord, at undervurder fjenden og tro at man er den bedste. Så har man tabt på forhånd.
Englænderne skulle have sat sig, nede og lavet en aftale med amerikanerne, til at have begyndt med. Da begge sider, ville have nydt godt af det. Amerikanerne ville have fået det, som de kæmpe for uden tab. Og englænderne ville ikke have lidt tab, af ansigt, liv eller penge. De ville derimod have skabt, et stærkere bånd mellem de to lande. Så de ville haft en meget stærk allierede og leverandør.
Litteraturliste
Hjemmesider: https://en.wikipedia.org/wiki/William_Bradford_(Plymouth_Colony_governor)
https://en.wikipedia.org/wiki/Edward_Winslow
del 1: https://www.youtube.com/watch?v=KyA0FrWNakA
del 2: https://www.youtube.com/watch?v=ne1OjkzmyLY
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-
1920/Den_Amerikanske_Revolutionhttps://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=408https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-uafhaengighedskrig
https://da.wikipedia.org/wiki/John_Burgoynehttps://da.wikipedia.org/wiki/Amerikanske_uafh%C3%A6ngighedskrighttps://en.wikipedia.org/wiki/Stamp_Act_1765https://da.wikipedia.org/wiki/Georg_3._af_Storbritannienhttps://da.wikipedia.org/wiki/Britiske_Imperium
Bog: USA historie og identitet af Niels Bjerre Poulsen