Afsnit 1: Indledning
Dette projekt vil tage udgangspunkt i beskæftigelses og arbejdsmarkedsområdet med fokus på samarbejdet imellem jobcentre og virksomheder. Jobcentrene blev oprettet den 1. januar 2007 som følge af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet med jobcentrene er, at få ledige (både kontanthjælps, integrationsydelse, dagpenge, sygedagpengemodtagere) i job igen, samt at servicere virksomheder så de får den arbejdskraft de efterspørger.
Denne opgave vil utraditionelt, tage udgangspunkt i jobcentrenes forbyggende funktion, i at forbygge arbejdsløshed. Hver uge bringer dagbladene nyheder om virksomheder, som afskediger et større antal medarbejder. Ifølge lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang § 1 stk. 3 (kilde) skal alle virksomheder, hvis afskedigelser er omfattet af denne lov, meddele det regionale beskæftigelsesråd om dets afskedigelser. Det regionale beskæftigelsesråd tager herefter kontakt til det kommunale jobcenter, som derefter i samarbejde med virksomheden, skal levere en indsats til dets ansatte, hvis det er ønsket af virksomheden.
Jobcenteret har på denne baggrund mulighed for at tilbyde en forbyggende indsats under opsigelsesperioden til de fyringsramte, og som er omkostningsfrit for virksomhederne. Forbyggende indsatser er traditionelt set ikke hvad jobcentrene er mest kendt for, da de oftest tager sig af borger, som står uden for arbejdsmarkedet. Interessen for dette specifikke felt, skyldes en generel nysgerrighed og underen over, hvorfor at man i det kommunale jobcenter, først understøtter borgere, den dag de er arbejdsløse og ikke før.
På baggrund af problemformuleringen, vil opgaven starte med et beskrivende afsnit, som vil redegøre for problemfeltets rammer. Efterfølgende vil opgaven åbne med projektets design, som omhandler metoder, videnskabsteori samt empiri i form af informanter og udvalgt litteratur vil blive præsenteret og begrundet. Herefter vil følge en præsentation af udvalgt teori, som vil blive anvendt i analyseafsnittet. Opgaven vil blive afsluttet med en konklusion samt en perspektivering.
Problemstilling
Formålet med lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, er at kommunerne kan forhindre eller begrænse massearbejdsløshed, hvis en virksomhed vælger at lukker eller fyre. Problemet er dog at disse indsatser sjældent benyttes eller fremstår underprioriteret. Jeg ønsker derfor at undersøge indsatsens funktion i praksis hvilket afleder til følgende problemformulering.
Problemformulering
Hovedspørgsmål:
• Hvilke muligheder og udfordringer rummer den kommunale varlingsindsats?
Undersøgelses spørgsmål:
• Hvad gør varslingsindsatsen relevant for socialt arbejde?
• Hvilken støtte efterspørges af socialrådgiveren under en massefyring?
• Hvorfor fravælger de fyrede ansatte jobcenterets tilbud?
• Hvordan kan varslingsindsatsen forbedres således at flere virksomheder ville benytte sig af jobcenterets tilbud?
Uddybning af problemformulering
Den overordnede hypotese for projektet er at denne varslingsindsats, ikke er prioriteret højt hos jobcentrene, eller at virksomhederne fravælger den. Problemformuleringen sætter fokus på jobcentrene, virksomhederne og de fyredes fællesinteresse i at forhindre arbejdsløshed, og vil lægge vægt på socialrådgiverens faglighed, værdier og principper som er tillært fra studiet
Problemformuleringens relevans
Problemformuleringen er relevant for socialt arbejde, da det omhandler forbyggende indsatser på beskæftigelsesområdet, hvilket er et af de højest prioriterede områder politisk, såvel på socialrådgiverstudiet.
Afgræsning
Jeg har i projektarbejdet valgt at afgrænse mig fra flere aspekter og områder, som ellers kunne have været relevante for problemstillingen. Som det første har jeg valgt at afgrænse mig fra de følelsesmæssige og personlige udfordringer der kan forbundet ved at blive fyret. Jeg anerkender at dette også kunne være relevant og et spændende område at skrive projekt om, men mit ønske er at projektets fokus skal være på indsatsens virke fremfor individet. Jeg har ligeledes valgt at afgrænse mig fra dagpenge og kontanthjælpssystemet, dette skyldes at den målgruppe jeg skriver om, er netop blevet opsagt og derfor befinder sig i en opsigelses periode på om til seks måneder.
Til at hjælpe mig med at afgrænse, og skabe en rødtråd igennem projektet har jeg valgt at tage udgangspunkt i én virksomhed, hvor valget er faldet på Post Nord. Valget af Post Nord skyldes, at de i flere omgange offentligt har meddelt fyringer, og har været igennem flere fyringsrunder i senere år. Senest har Post Nord meddelt at de over de næste år skal afskedige mere end 1000 ansatte (http://www.business.dk/transport/postnord-skal-fyre-1.000-ansatte-i-danmark-allerede-i-aar), hvilket gør problemstillingen yderligere aktuel. Som udgangspunkt er det er ikke meningen at Post Nord vil ikke udgøre et case eksempel, men i højere grad danne rammerne. Dette skyldes b.la. at der sandsynligvis vil være tavshedspligt forbundet med de informanter jeg ønsker at interviewe, og at det heller ikke er hensigten at projektet skal omhandle virksomheden Post Nord, men i højere grad indsatsen og samarbejdet som de kan tilbydes.
Afsnit 2: Fænomen og begrebsafklaring
Masseafskedigelser defineres ud fra Bekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang § 1 og lyder således; \”Loven finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som påtænkes foretaget af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:
1) Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.
2) Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.
3) Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.\” https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129825
Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, som er omfattet af § 1, har arbejdsgiveren ifølge § 5 lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang pligt til at så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter.
Formålet med disse forhandlinger er at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser samt at afbøde følgerne af disse ved aktiviteter som jobkurser, omplacering eller omskoling af de afskedigede lønmodtagere.
Varslingsindsatsen
Hvis det er ønsket, igangsætter virksomhed og jobcenteret et samarbejde og formulere en ansøgning om varslingsmidler, som blandt andet beskriver, hvilke initiativer der søges midler til. Jobcenteret sender ansøgningen til beskæftigelsesregionen. Penge fra varslingspuljen kan bruges i medarbejdernes opsigelsesperiode til at give:
• Jobsøgningskurser i op til 2 uger
• Opkvalificering, herunder efter afskedigelsen
• Videreuddannelse i op til 8 uger.
• Individuelle samtaler.
Der skal være tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Midlerne kan også bruges til etablering og drift af it understøtning i forbindelse med etablering af et indsatskontor på virksomheden.
Varslingspulje
Pengene fra den supplerende varslingspulje kan bruges til at hjælpe de afskedigede medarbejdere efter opsigelsesperioden, hvis de bliver ledige. På den måde kan også de ansatte med korte opsigelsesvarsler få mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering.
Tilbud i forbindelse med den supplerende varslingsindsats kan være:
• Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og
• Uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings-og afklaringsforløb i op til 8 uger.
• Individuelle samtaler og forløb.
Forebyggende arbejde i en beskæftigelsesmæssig kontekst
Til at definere forebyggelse i socialt arbejde, har jeg valgt at lade mig inspirere af den anerkendte forsker, forfatter og Dr.phil.s Kari Killéns definition af forebyggelse i socialt arbejde. Kari Killén skelner imellem 3 typer af forebyggelse;
• Universalforebyggelse, hvor man forsøger via forebyggelse forsøger at ændre de generelle levevilkår i befolkningen.
• Selektiv forebyggelse, omhandler hvordan man udpeger en specifik målgruppes risikofaktorer, og derpå udarbejde ren tidlig indsats.
• Indiceret forebyggelse, som er målrettet grupper eller individer, og foretager en reducering i det allerede opståede problem. (kilde)
Ud fra disse 3 typer af forebyggelse, vurdere jeg at at mit projekt befinder sig i kategorien Selektiv forebyggelse. Dette skyldes at jeg har med en specifik målgruppe at gøre, som er de fyrede medarbejdere, hvor man på baggrund af risikofaktorer kan foretage forbyggende arbejde i form af en tidlig indsats. I den forbindelse er det nødvendigt at påpege at en risikofaktor, ikke er det samme som at det udgøre et problem, men at det har potentialet til at udvikle sig til et socialt problem. F.eks. udgør en fyret medarbejder ikke nødvendigvis et socialt problem, men at massefyringer kan udgøre et problem, og at målgruppen har et særligt behov, som i dette tilfælde vil være førnævnte varslingsindsats.
Afsnit 3: Metodeafsnit
Dette afsnit vil redegøre for projektets metodiske overvejelser, samt de videnskabelige tilgange som ligger til grund for den indhentede empiri samt hvordan denne viden fortolkes og analyseres. Den primære empiri består af den viden jeg har indhentet fra udførte kvalitative interviews. Den sekundære empiri vil blive præsenteret til sidst i afsnittet. Afsnitte vil starte med det videnskabsteoretiske tilgang, og vil derefter præsentere de metodiske overvejelser vedr. interviews for projektet. Afsnittet vil blive afsluttet med en samlet præsentation af den endegyldige primære og sekundære empiri.
Social konstruktivismen
Til at skabe rammerne for projektet vil jeg anvende den socialkonstruktivistiske tilgang, til at forklare masseafskedigelser, som værende et socialt konstrueret problem og hvorfor det bliver opfattet som et problem i samfundet. Til forskel fra det positivistiske paradigme, hvor man er af den opfattelse, at man kan opnå neutral og sikker viden, er man i det socialkonstruktivistiske perspektiv, derimod af den opfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Social konstruktivismen kan derfor anvendes til at analysere sociale processer og diskurser i samfundet, hvor man ser på disse som foranderlige og et produkt af menneskelig praksis, og ikke som noget der ligger statisk og kan derfor ses objektivt i forhold til kultur og historie. I socialkonstruktivismen mener man endvidere, at viden er konstrueret, og at der ikke findes en virkelighed, men at sandheden er perspektivistisk, altså er virkeligheden er forskellig alt efter, hvem der ser og hvorfra man ser den. Virkeligheden er på den måde ikke uafhængig af os, men opstår i samspillet mellem vores egne oplevelser og samfundets strukturer, gennem interaktionen med andre mennesker. Socialkonstruktivistiske har også fokus på processen, hvor personer og organisationer er i stand til at påvirke andre til, at opfatte en situation som værende kritisk og at denne situation skal behandles som et socialt problem, hvor man er nødsaget til at gribe ind. Det betyder at, ifølge socialkonstruktivisme er årsagerne til, at noget bliver et socialt problem, de sociale definitionsprocesser. Altså eksisterer et socialt problem først, når nogen italesætter det, som værende et socialt problem. Dette vil jeg anvende i analysen hvor jeg definere masseafskedigelser som et værende et socialt problem, samt hvornår det defineres som et problem. Dertil vil jeg vil bruge socialkonstruktivisme til at forstå, hvordan individers egen forståelse af virkeligheden, bliver konstrueret i samspillet mellem relationer og i grupper som man indgår i. Jeg har valgt at anvende socialkonstruktivisme for at se på, hvordan massefyringer kan betragtes som et samfunds og socialt problem og hvordan det er blevet til dette via socialt konstruerede definitioner. Videnskabsteori for praktikere s 175-189, Jens Guldager, Akademisk forlag
Hermeneutik
Til at besvare problemformuleringen, samt danne rammerne for min interviewguide, har jeg valgt at mit projekt også skal have en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang, med udgangspunkt i Gadamer. Dette gør, at jeg i min interview guide har en forståelse som bruges til at fortolke de generelle egenskaber og sammenhænge i det kvalitative interview. Historisk er hermeneutikken læren i at fortolke religion og jura. Senere er der dog sket en udvidelse at tekstbegrebet, så det nu også omfatter samtale og handlinger, hvor hermeneutikken udvidedes til at danne et slags fælles grundlag for studiet og fortolkningen af menneskelige fænomener. Blandt de centrale personer var blandt den tyske filosof Hans Georg Gadamer (1900-2001), der mente at hermeneutikken var mere end blot bestemte fortolkningsteknikker, men rummede en mere fundamental spøgen om meningen til eksistensen. Modsat positivismen, så findes der ingen absolut sandhed og ingen lovmæssigheder, som kan sætte sig igennem ligesom ved naturvidenskaben. Den menneskelige verden kan altså ikke analyseres på samme måde som naturen, da vi er handlende og tænkende mennesker, som ikke reagerer på omgivelserne på samme determinerende måde som naturen. Mennesket er derimod i stand til at gøre sig erfaringer og reflektere over dem, hvilket påvirker den måde mennesket handler. I den filosofiske hermeneutik står forskeren ikke uden for eller over for verdenen, men derimod er han en del af den verden, som skal fortolkes. I den hermeneutiske tilgang, kan mennesket aldrig træde ud af den verden, det lever i og betragte sig selv og samfundet ude fra. Med dette menes der, at man er nødt til at forstå de enkelte dele af et fænomen for at kunne forstå helheden, men samtidig er man også nødt til at forstå helheden for at kunne forstå de enkelte dele, det vil altså sige, at man inden for hermeneutikken arbejder med en fortolkende og et helhedsorienteret perspektiv på det humane fænomen, som samlet set er den såkaldte hermeneutiske cirkel. Den filosofiske hermeneutiske videnskabsteori kommer i projektet til at spille en rolle ift. indhentning, bearbejdelse og analysering af min empiri. I mit analysearbejde vil jeg gøre brug af den hermeneutiske cirkel, hvor jeg vil bevæge mig mellem fortolkning og forståelse så der igen skaber en ny forståelse. Videnskabsteori for praktikere s 117-143, Jens Guldager, Akademisk forlag
Kritisk refleksion og anvendelse af videnskabsteori
Jens Guldager indleder afsnittet om social konstruktivisme i bogen Videnskabsteori således \”Det er \”in\” at være socialkonstruktavist, Gud og hvermand bekender sig til denne trosretning. Jeg tror at der er to hovedgrunde til at se med kritiske øjne på modefænomener. 1 de har tendens til at blive dogmatiske, og 2 de har tendens til at være uklare og overfladiske. ”Videnskabsteori for praktikere s 175 Ligesom med de psykologiske hovedretninger, opstår der ofte modefænomener. Jeg mener ikke at dette udgør et problem for projektet, da det handler om hvordan socialkonstruktivismen anvendes, og ikke kun taler om den.
Til at indhente empiri samt udformning af interview guide vil socialkonstruktivismen ligeledes danne rammerne for indholdet, men spørgsmål vil være udformet ud fra en hermeneutisk tilgang. Dette skyldes at jeg mener, at det er nødvendigt at have en forforståelse for at se helheden. Og derefter at anvende det indhentede materiale til at fortolke og helhedsperspektiverende tilgang.
Det kvalitative Interview
\”Det kvalitative forsknings interviewforsøger at forstå verden ud fra subjekternes synspunkter, udfolder betydningen af deres oplevelser og afdækker deres levede verden forud for videnskabelige forklaringer. Selv om udtrykket subjekt et gået af mode som betegnelse for deltagere i kvalitativ forskning, bruger vi det i denne bog for at understrege, at kvalitativ interviewforskning ikke griber mennesker an som objekter, der er mekanisk styret af kausale lovmæssigheder, men derimod personer dvs. Som subjekter, der handler og er aktiv engagerede i meningsskabelse.\” (S. 09. Interview – Det kvalitative forsknings interview som håndværk) Med dette citat indleder Svend Brinkmann og Steiner Kvale afsnittet om det kvalitative interview i bogen; Interview – Det kvalitative forsknings interview som håndværk, som der står i citatet er formålet med at have valgt den kvalitative metode at søge viden og meningsskabelse i dialog med mennesker der har deres egne subjektive meninger og er aktivt engagerede i den rolle de besidder. Jeg har valgt at udføre to semistrukturerede interviews, med fagpersoner som er relevant for problemstillingen samt et semistruktureret gruppeinterview med to personer, som skal udgøre borgerperspektivet i projektet. Interviewene vil blive præsenteret og redegjort for længere nede i dette afsnit. Jeg er opmærksom på at fravalget af den kvantitative metode, at jeg derfor ikke kan påvise at den viden jeg har fundet frem via mine interviews er målbart eller repræsentativt. Derimod vil jeg anvende sekundær empiri, som består af kvantitativt materiale, til at argumentere for min analyse.
Interviewguide
Dette afsnit vil redegøre for de metodiske overvejelser vedrørende den primære empiri, som er indhentet ud fra kvalitative interviews. Interview guide kan findes i bilag nr. 3. Den udarbejderede interviewguide kan forefindes i (bilag nr. 3), og har dannet grundlaget for alle interviews i projektet. Jeg har valgt den kvalitative metode da jeg ønsker dybde og detaljerige interviews. Jeg er bevidst om at det er vanskeligt at generalisere på baggrund af kvalitative interviews. Men i dette projekt handler det også i højere grad om at forstå praksis samt de rationaler der ligger bag. Som nævnt er det den hermeneutiske tilgang som danner grundlaget ud for databearbejdningen. Det skyldes at accepten af at det kræver en hvis forforståelse overfor praksis for at kunne se helheden. Inden påbegyndelse af interviews har hver interviewperson fået forlagt følgende;
• At interviewet vil blive behandlet fortroligt og gemmes i 1 år og derefter bliver materialet destrueret. I opgaven vil udsagn blive anonymiseret, så det ikke kan ledes tilbage til.
• Gjort opmærksom på at samtalen bliver optaget på lydformat, så det kan understøtte egen hukommelse og indgå i projektarbejdet.
\”Blandt metoder til optagelse af interview med henblik på dokumentation og senere analyse kan nævnes lydoptagelse, videooptagelse, notater og hukommelse. Den mest almindelige måde at optage et interview på har været at bruge en lydoptager, der giver intervieweren frihed til at koncentrere sig om interviewets emne og dynamik. Ordne og deres klang, pauser og lignende optages i en permanent form, som det er muligt at vende tilbage til igen og igen for at lytte på ny.\” S. 236-237 Interview – Det kvalitative forsknings interview som håndværk. Dette citat forklare udmærket de overvejelser jeg har haft vedrørende hvordan det mundtlige overleverede interview, kan bearbejdes om til data som kan anvendes i projektet. Jeg har derfor valgt et traditionelt optaget interview, hvilket har givet mig en frihed til at koncentrere mig om interviewet, samt at kunne vende tilbage til indholdet senere.
Spørgsmålstyper
Jeg vil i hvert interview anvende forskellige spørgsmålstyper. Jeg vil starte med de indledende spørgsmål for at afklare uddannelse, funktion, primære arbejdsopgaver, og hvor længe personen har haft erfaring inden for deres fag. Dernæst vil anvende redegørende eller beskrivende spørgsmål, til at danne mig et overblik, samt at få den grundlæggende viden som ligger til grund for resten af interviewet. Undervejs vil vi stille op følgende, såvel som sondrende spørgsmål, for at få uddybet emnet mere. Ved at stille op følgende spørgsmål kan det lykkedes mig at gribe emner eller uforberedte informationer, som jeg ikke selv har lagt op til i min interviewguide, men senere kunne blive relevant i forhold til min problemstilling. Dette vil jeg gøre ved at formulere yderligere spørgsmål, hvor vi bruger informantens egne ord og stiller uddybende spørgsmål hertil. Undervejs vil jeg stille sondrende spørgsmål, vil give informanter mulighed for at gå mere i dybden med et enkelt emne, eller sondere om de som vi f.eks. spørger ind til og giver dem mulighed for at komme med konkrete eksempler på deres oplevelser. Da jeg har flere interview personer, er det relevant at anvende indirekte spørgsmål som f.eks. \”hvordan tror du at andre betragter\”, da det kan være interessant hvordan et interview person ser de andres betragtninger. Hvis samtalen løber løbsk, eller at jeg mærker at jeg ikke får indhentet det nødvendige data, kan jeg anvende strukturerede spørgsmål til at lukke et emne, og enten vende tilbage til et tidligere emne eller fortsætte ud af en ny sti.
Transskriptionsmetode
\”Transskriptionen af interview fra mundtlig til skriftlig form strukturere interviewsamtalerne i en form, der er egnet til en nærmere analyse, og udgør i sig selv en første analytisk proces. Transskriptionens omfang og form afhænger affaktorer som materialets karakter, undersøgelsens formål, den tid og de penge der er til rådighed.\” S. 238 Interview – Det kvalitative forsknings interview som håndværk. Som dette citat forklare, vil jeg transskribere alle interviews, da det det transskriberede materiale egner sig bedst til nærmere analyse. Under forarbejdningen af interviewene afgrænser jeg mig fra hvad der medtages og hvad der undlades. Det er vigtigt for mig at interview personer ville kunne genkender sig selv i interviewet, derfor medtager jeg pauser, fra hvor jeg husker dem. Dette sikre at eftertænksomhed, overvejede svar eller lange pauser også kan læses i interviewet. Det er desuden vigtigt for mig at det skrevne ikke fremstår ulæseligt, når andre kan læse det, samt at det er anvendeligt i projektet. Jeg bestræber mig på at kunne transskribere alle interviews på samme dag de har fundet sted.
Induktiv og deduktiv
I projektet anvendes en tilgang, der både omhandler induktion og deduktion, dette begrundes med, at der i projektet visse steder vil blive brugt en tilgang baseret på teoretisk forståelse og i andre tilfælde en teori fri tilgang til projektet.
Da vi aldrig kan eller vil sætte vores forforståelse i parentes, har vi allerede inden vores interviews, en ide om, hvad vi gerne vil undersøge og ud fra hvilke teorier, vi vil undersøge dette – altså laver vi en deduktion. Da vi ligeledes gerne vil være åbne for fænomenet og sætte vores forforståelse i spil, vil vi i interviewet, og i analysen af den skabte empiri, give plads til den nye viden, og derved blive inspireret til at bringe nye teorier i spil – altså være induktive. Det bliver en cirkulær proces, hvor vi hele tiden vil lade empiri og teori give svar, men også muligheden for at skabe nye spørgsmål. Derfor bliver processen uden egentlig afslutning eller begyndelse, som i den førnævnte hermeneutiske cirkel.
Præsentation af primær empiri
Ud fra overstående valg af metode, har jeg øje udvalgt og kontaktet disse informanter, med henblik på den baggrund de har, og kan skabe relevant viden omkring mit problemfelt. Den primære empiri består af følgende:
• Kvalitativt Interview med \”Bente\”, Virksomhedskonsulent og Socialrådgiver Høje Taastrup kommune. Formålet med dette interview er at danne den grundlæggende forståelse for praksis, samt udførelse af varslingsopgaver, samt samarbejdet med virksomheder og ansatte.
• Kvalitativt Interview med \”Rikke\”, HR og personalechef for ansatte i Post Nord. Formålet med dette interview er at opnå viden om virksomhedernes praksis, når der udføres masseafskedigelser, samarbejdet med kommunen samt hvad de efterspørger af indsatser.
• Kvalitativt gruppeinterview med \”Asger\” og \”Kenneth\” hhv. Fyringsvarslet ansat og tidligere ansat i Post Danmark, Interviewet blev fortaget d. 10/04/2017. Formålet med dette gruppeinterview er at få et borgerperspektiv på problemstillingen.
Kritisk refleksion
Jeg er opmærksom på at alle mine informanter kan være buyerst, enten i form af deres job, fag eller historie. Dette kunne kontrolleres i højere grad ved brug af strukturerede interviews, men som beskrevet tidligere i afsnittet, er ønsket med det kvalitative interview at forstå mine informanter som subjektive mennesker, og at jeg derfor tillader subjektive holdninger. Sidst nævnte interview, har jeg valgt skal være et gruppeinterview med en semistruktureret tilgang, og et ikke-styrerende-interview-stil, inspireret fra fokusgruppemetoden. Valget af dette skyldes at dette er borgere, og at jeg mener at dette borgerperspektiv fremstår mest validt, hvis ikke det står alene. Ulempen ved dette kan være, at det kan være tvivlsomt om der vil komme brugbar viden ud af dette gruppeinterview. Derfor er det vigtigt at jeg indtager en faciliterende rolle og strukturere samtalen. S. 205 Interview – Det kvalitative forsknings interview som håndværk.
Præsentation af sekundær empiri
Jeg har valgt min sekundære empiri ud fra hvad der er relevant emnet, som om handler forbyggende arbejde på beskæftigelsesområdet. For at finde frem til de mest centrale områder for problemformuleringen, har jeg valgt at tage udgangspunkt i et citat fra beskæftigelsesministeriet omhandlende indførelsen af beskæftigelsesreformen 2015, som rammerne for beskæftigelsesindsatsen idag:
\”Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen et klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges kompetencer matches relevante jobåbninger… Centralt i reformen er, at ledige får en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt i job. http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2014/12/Beskaeftigelsesreform-vedtaget.aspx\”
Centralt for dette citat er begreberne; forbygge ledighed, servicere virksomheder og tidlig indsats. Alle centrale begreber for problemstillingen og denne opgaves indhold.
Servicering af virksomheder
I en 2016, spurgte Kommunernes landsforening landets jobcenterchefer om implementeringen af beskæftigeles reformen. Den viste at 95 % af kommunerne har opnået samarbejde med flere virksomheder i løbet af 2016. Undersøgelsen viser også at som et led i oprustningen af den virksomhedsrettede indsats, har 84 % af kommunerne ansat flere virksomhedskonsulenter inden for de seneste to år. Og hele 99 procent af kommunerne anvender personlig kontakt i dialogen med virksomhederne. Det har ført til, at hver fjerde kommune nu har kontakt med mindst 60 procent af de lokale virksomheder. 37 procent har kontakt til mellem 41 og 60 procent, mens ingen kommuner har kontakt til under 20 procent af virksomhederne. (http://www.kl.dk/Momentum/momentum2016-15-2-id210239)
Tidlige og forbyggende indsatser
Jeg har valgt at inddrage en SFI rapport fra 2007 kaldet \”Hurtigt i gang\”, hvis resultat viser at tidlige og intensive beskæftigelse indsatser har en positiv effekt. Mere end 5000 forsikrede nydelige deltog i forsøget. De ledige blev delt i to grupper. En gruppe fik den sædvanlige beskæftigelsesindsats. Den anden gruppe, der fik en mere intensiv indsats, skulle deltage i et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed, kontaktsamtaler hver eller hver anden uge og aktivering i minimum tre måneder senest efter fire måneders ledighed. Resultatet viste at den intensive indsats øger beskæftigelsesomfanget så meget, at det beløb, der spares i dagpenge og andre forsørgelsesydelser, er væsentligt større end de offentlige merudgifter til beskæftigelsesindsatsen.(https://www.sfi.dk/publikationer/hurtigt-i-gang-5526/).
Afsnit 3: Opgavens teoretiske udgangspunk
I dette afsnit vil jeg redegøre for mit valg af teori, som vil blive anvendt til at belyse min analyse. Ved bearbejdningen af min data ud fra min primære empiri, viser det sig klart at der er centrale emner som går igen i samtlige interviews. Disse emner har vist sig at være væsentlige for mine informanter, og det er deres viden som projektet i høj grad er basseret på. Disse emner vil herunder blive redegjort for, samt hvilken teori jeg har valgt at anvende.
Oplevelsen af afskedigelsen
Et af de emner der udfolder sig i alle tre interviews, er at de påpeger hvordan individet oplever situationen, i forbindelse med at blive afskediget. Dette er essentielt for alle indsatsers resultater, at modtageren skal kunne være i stand til at modtage den givne information.
Alle mennesker udsættes gennem livet for oplevelser og situationer, der påvirker liv i større eller mindre grad. Disse påvirkninger kalder den israelsk-amerikanske sociolog Arron Antonovsky (1923-1994) for stressorer. Disse stressorer ses i den indre eller ydre verden, og de kan såvel have betydning i korte perioder eller for resten af livet. Stressorer vil kunne opleves som overkommelige, spændende og udfordrende. Men for andre, vil de samme stressorer kunne føles uoverskuelige, vanskelige eller umulige. Antonowsky mener derfor ikke at stressorer nødvendigvis er af negativ karakter, men at det er et krav, der ikke umiddelbart er tilgængelige og automatisk tilpassede. Antonovskys teori ”oplevelsen af sammenhæng” handler om, hvordan stressorer håndteres. ”Oplevelsen af sammenhæng” består af tre dele; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.(Jensen, 2000, s. 87).
• Begribelighed forstås om hvorvidt at de stimuli der påvirker en, også virker begribelige. Dvs at den information man modtager, opleves som ordentlig, tydelig samt struktureret og ikke som værende kaotisk og diffus. Hvis man har en stor følelse af begribelighed, vil individet ifølge Antonowsky forvente, at de indre eller ydre stressorer, vil virke fornuftige og begribelige for individet. (Kilde? Ibid., s.88).
• Håndterbarhed er anden del, og omhandler hvorledes individet føler, at man har ressourcer nok til rådighed til at imødekomme, de krav, vi bliver stillet overfor. Disse kan være ressourcer som individet selv har tilegnet sig, eller kan komme fra andre mennesker. Individer med en stærk følelse af håndterbarhed, oplever sig ikke som værende ofre for omstændighederne, eller at de bliver behandlet uretfærdigt. (kilde).
• Meningsfuldhed er sidste og tredje del, som omhandler, hvorvidt vi menneske føler, at de problemer vi møder, er meningsfuldt værd at investere tid og energi på. Et menneske, der oplever en stærk oplevelse af meningsfuldhed, vil kunne se problemer som værende en udfordring, frem for en byrde. Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Antonovsky anser selv meningsfuldhed som værende den vigtigste komponent, i oplevelsen af sammenhæng
Når alle komponenter sammenskrives, definerer Antonovsky OAS således:
”Følelsen af sammenhæng er en global holdning som udtrykker, i hvilken udstrækning man har en omfattende og varig – men samtidig dynamisk – følelse af tillid til at de stimuli, som man får fra den indre og ydre verden gennem livet, er strukturerede, forudsig bare og begribelige, at de resurser, som er nødvendige, for at man skulle kunne møde de krav, som disse stimuli stiller en, er tilgængelige, og at disse krav er udfordringer, som det er værd at investere og engagere sig i”(Kilde Jensen, 2000, s. 88)
Denne følelse af sammenhæng opstår, ifølge Antonovsky, af læreprocesser man gennemgår i livet. Hvis disse læringsprocesser, indeholde den nødvendige kvalitet og karakter, vil de lægge grunden for komponenterne i følelsen af sammenhæng. Sammenhængen mellem karakteren af læreprocesser og følelsen af sammenhæng, illustreres i figuren (Jensen, 2000, figur 3.3, s.89)
Læringsprocessen: Leder til: Oplevelsen ad sammenhæng:
Forudsigelighed -> Begribelighed
belastningsbalance -> Håndterbarhed
Deltagelse -> Meningsfuldhed
De tre dele i læreprocessen viser, hvorledes man er nødt til at have en følelse af, at hverdagen ikke er i konstant forandring, men at der ligger en struktur og rutiner, som gør den forudsigelig. Dernæst er det nødvendigt at der er overensstemmelse mellem krav og resurser, således at det er muligt at løse opgaverne og opnå succes frem for nederlag. Til sidst er det vigtigt, at man ikke gøres til et objekt, men at man oplever en følelse af at ens deltagelse i opgaven er betydningsfuld og gør en forskel.
Helhedsperspektivet
Dernæst peges der på at den støtte der efterspørges skal være individuel, og at den ikke kan generaliseres. Til dette har jeg valgt at inddrage Jens Guldagers definition af helhedssyn, som værende det redskab til at forstå hvordan varslingsindsatsen bør praktiseres.
Det sociale arbejde består af fire grundprincipper Helhedssyn, Etik, Kommunikation og Systematisk sagsarbejde. Ifølge Guldager er helhedssynet det mest centrale af de fire fælleselementer, da det ikke er tilstrækkeligt, at socialrådgiveren kan arbejde systematisk med sit arbejde, kan kommunikere med sine omgivelser og ikke mindst centralisere sine etiske overvejelser, hvis udgangspunktet er et snævert helhedssyn. Helhedssynet er det mest centrale i det sociale arbejde, da det er med til at skabe en større forståelse for og indsigt i de problemer, ressourcer og behov, en borger har (Ejernæs m.fl., 2001). Helhedssynet kan anvendes som et redskab til at udrede borgerens situation og de problematikker, der er, for at sikre, at alle væsentlige faktorer er inddraget i socialrådgiverens refleksioner over den enkelte sag. Guldagers model for helhedssyn bygger på 3 ideale fordringer.
1) At begribe og forstå baggrunde for og sammenhænge mellem menneskers sociale problemer, ressourcer og behov.
2) At kunne koble problem, ressource og behovsforståelsen sammen – med opgaven som hjælper, rådgiver, advokat eller igangsætter.
3) At kunne omsætte disse forståelser i handling og behandling over for klienter, det sociale system og det omgivende samfund.
Jens Guldagers model giver mulighed for at lave en helhedsbetragtning af udfordringer, ressourcer og behov, hvilket har betydning for en realisering af de mål, der er for den helhedsorienterede indsats. Undlader socialrådgiveren at anvende helhedssynet i det komplekse sociale arbejde, er der risiko for, at sags arbejdet bliver begrænset til kun at have ét fokusområde og socialrådgiveren kan overse væsentlige sider af borgerens livsvilkår, livssituation, erfaringer osv. Omvendt kan helhedssynet ikke stå alene, da socialrådgiveren er praktiker. Det vil sige, at hun skal kunne omsætte sit helhedssyn systematisk, forståeligt og etisk forsvarligt (Ejernæs m.fl., 2001).
Konkurrerende arbejdsmarked
Det sidste emne som går igen i min empiri, er at de afskedigede medarbejdere fravælger jobcenterets tilbud, til fordel for andre tilbud. For at give en forklaring fænomen har jeg valgt at anvende Pierre Bourdieu og hans begreber kapital, felt og Doxa. Bourdieu skelner i mellem 3 typer kapital: økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital. Dertil findes der en fjerde kapital kaldet symbolsk kapital, som er den ramme, de tre basale kapitalformer fungere indenfor. (kilde)
• Økonomisk kapital definerer Bourdieu som værende de muligheder for at besidde jord, ejendomsret, produktionsmidler, indtægter og økonomisk magt og indflydelse.
• Social kapital forstår Bourdieu som værende summen af de eksisterende og potentielle ressourcer som er til rådighed for hos det individ eller gruppen. Dette er i kraft af sine sociale relationer samt forbindelser.
• Kulturel kapital definere Bourdieu som værende mængden af viden, informationer, uddannelse, aner sprogbrug og dannelse af dispositioner. Med begrebet kultur hentyder Bourdieu overvejende til den kultur, de har magten til at definere et samfund. Dette kunne f.eks. være borgerskabet, arbejderbevægelsen eller indvandre kulture.
• Symbolsk kapital er den sidste kapital, og rummer de øvrige kapitalformer – økonomisk, kulturel, og social kapital. Symbolsk kapital betegner individets besiddelse af mængden af de øvrige kapitaler og heraf som tilsammen at udgøre muligheden for at ageren eller positionere sig i forhold til sin kapital. Dvs. hvis den økonomiske kapital anvendes med henblik på at positionere sig og skabe sig en position. (kilde)
Felt
Et andet af Pierre Bourdieus centrale begreber er felt. Ifølge Bourdieu består samfundet af en række relativt autonome sociale rum eller felter, hver med deres egne specifikke logik, krav og magtrelationer. Individet er et produkt af et felt i den forstand, at feltet ved at tilbyde bestemte muligheder og nødvendigheder derved strukturere individets habitus. Omvendt udvikler individet sig i takt med feltet, da det er dets værdier herunder sociale, økonomiske og kulturelle kapitaler som individet afsøger. Ethvert felt forsøger at opretholde og styrke sin magt og kapital, som igen kan være symbolsk, kulturel, økonomisk eller social kapital. Dette kan gøres ved at skabe adgangskriterier til feltet, eller definere hvem der har adgang til feltet via kapitaler.
I analyse afsnittets første del vil jeg anvende Bourdieus begreber Felt og kapital til at svare på problemformuleringens underspørgsmål, hvorfor de fyrede fravælger jobcenterets tilbud om varslingsindsatser. (kilde)
Doxa
Doxa er Bourdieus sidste begreb jeg vil anvende til at belyse min analyse. Doxa er et samlebegreb, som Bourdieu anvender til at beskrive alt, hvad der er den tavse viden f.eks. ”den forudindtagede, den viden som ikke er til diskussion”. Begrebet refererer også til den grundsandhed, der eksisterer inden for et felt, som mere eller mindre definerer hvad der er muligt at tænke, sige og handle ud fra – som derfor også fastsætter feltets normer og værdier. (kilde)
Analyse