PaJeg arbejder som underviser på et sprogcenter i Midtjylland, hvor vi lige er begyndt at tilbyde FVU undervisning i både læsning og matematik til voksne med dansk som andetsprog. Dette tiltag er valgt, da vi ønsker at beholde vores egne lørnere længst muligt, og ikke sende dem i armene på VUC, som også udbyder FVU i vores område. At drive et sprogcenter er en forretning, hvor FVU-delen kan bidrage til denne. En anden særdeles væsentlig bevæggrund er ligeledes, at vi som sprogcenter anser, at vi kan tilgodese lørnerne bedre, og på den måde være med til at ruste dem endnu bedre til det danske arbejdsmarked og samfund.
Voksnes læsevanskeligheder har i mange år været genstand for politikernes opmærksomhed, men også været på den pædagogiske dagsorden. Herunder også at voksne tosprogede ikke behersker dansk på et særligt højt niveau.
En undersøgelse foretaget af SFI viser, at cirka 569000 personer har så store læsevanskeligheder, at de oplever udfordringer ved at læse selv simple tekster, og mange af disse er tosprogede. En tilsvarende OECD-undersøgelse tilbage i 2003 viste at:
“Godt 300.000 danskere vurderes ud fra undersøgelsens internationale standard som personer med utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til de krav, der i dag i gennemsnit stilles til uddannelse og arbejde. Og dem, der har læsefærdigheder på dette niveau, samtidig med at de er kortuddannede, dvs. ikke har gennemført en uddannelse efter grundskolen, har det særlig svært.”
Dette har jeg selv oplevet hos en lørner, der var til en jobsamtale om et chaufførjob. Et job han havde mange års erfaring med fra sit hjemland. Han skulle (teoretisk) løse en opgave med at levere nogle pakker i Århus, og så fik han en sms om, at han skulle køre til en adresse i nærheden og tage noget med hjem til firmaet for ikke at køre med tom hænger hjem. Den besked forstod han ikke, og på den baggrund fik han ikke jobbet.
Dette bekræftes bl.a. også i publikationen “Udlændinges integration i det danske samfund” . En interviewundersøgelse af ca. 3600 personer viste, at henholdsvis 38 procent af kvinderne og 29 procent af mændene talte et dårligt dansk. Fire procent talte godt eller flydende dansk, og her er regeringens klare mål 100 procent. Ser man på tosprogede, var der 80 procent, der talte flydende dansk. Undersøgelser viser, at læsefærdighederne hos tosprogede voksne er dårligere sammenlignet med danske voksne. Bl.a. den OECD-initierede PIAAC-undersøgelse fra 2013. Her blev der indsamlet data fra 24 lande, heriblandt Danmark. Undersøgelsens resultater viser tydeligt, at tosprogede ikke har de samme læsefærdigheder som danskere, eftersom etnisk danske mænd og kvinder scorer henholdsvis 275 og 276 point mod ikke-vestlige tosprogede mænd og kvinders 213 og 215 point ud af 500 mulige. Undersøgelsen viser desuden, at jo højere uddannelse man har gennemført, jo højere score opnås, og dette er gældende for både danskere og tosprogede. Ligeledes viser undersøgelsen, at jo ældre man er, når man kommer til Danmark, des dårligere er ens læsefærdigheder på dansk.
Jeg underviser som tidligere omtalt selv ovenfornævnte målgruppe på danskuddannelse 2 fra modul 3 til eksamensniveau (og FVU læsning), og det er tydeligt, at læsningen volder lørnerne voldsomme problemer, også for de lørnere som har et forholdsvist flot mundtligt dansk. – Og det kommer bag på mig, at det står sådan til. Er det fordi, vi som undervisere ikke læser nok med lørnerne? Er teksterne for uvæsentlige og for uinteressante i forhold til deres dagligdag? Er undervisningen i læsning for mangelfuld i forhold til vores lørnere? Har de ikke kendskab til de rigtige læsestrategier?
Jeg oplever, at flere lørnere kan afkode ordene i en tekst, men ikke er i stand til at få mening ud af den. Begrebet læsning består af mere end at være i stand til at sætte bogstaverne sammen, så der dannes et ord. Forstår man ikke ordet eller sammenhængen, er der ikke tale om læsning men afkodning. Ergo er der ingen forståelse og dermed ingen læsning uden en lingvistisk kompetence.
En vis læsekompetence er nødvendigt for at kunne klare sig i et højteknologisk samfund som Danmark i dag. Læsning er en mulighed for at kunne tilegne sig viden og til at uddanne sig. Kan man ikke læse dansk, bliver det unægteligt sværere at finde et job og klare det, og det bliver desuden sværere at klare en masse private og familiære ting. På helt konkret plan kan det f.eks. være enkle sedler fra ens barns skole, man ikke forstår, til mere komplicerede breve fra kommunen, som vi ofte må oversætte for lørnerne, eller for lørnere som er på arbejdsmarkedet f.eks. jobinstruktioner. Dette er i tråd med Arnbak, der skriver at:
“…Hverdagens krav og muligheder ændres som følge af teknologiske opdagelser…Det er ikke længere nok bare at kunne læse hurtigt og præcist…Man skal kunne reflektere over det læste, sætte det i relation til ens hverdag og handle ud fra nye oplysninger…Der er en række tekster, som man forventes at have læst for at kunne deltage i samfundslivet som en aktiv samfundsborger.”
Dermed stilles der også konstant større og/eller andre krav til læseundervisningen, underviseren og lørneren.
Problemformulering
Ovenstående leder mig frem mod følgende problemformulering:
– Hvordan afdækkes undervisningsbehovet hos lørnere, der har brug for at udvikle deres læsefærdigheder, så de bliver bedre rustede til danske arbejdsmarked, hvilket er målet for 99 % af vores lørnere på sprogskolen, jævnfør regeringens politik?
– Hvorledes oplever lørnere på FVU egne læsefærdigheder/vanskeligheder? Stemmer disse overens med test og underviserens vurdering?
Metode
Med udgangspunkt i ovennævnte problemformulering har jeg valgt at redegøre for relevant læseteori med inddragelse af bl.a. Elbro, Hauge og Kulbrandstad.
Jeg vil ligeledes undersøge, hvordan lørnersammensætningen er på vores 2 FVU-læsehold. Derudover vil jeg med udgangspunkt i to lørnere undersøge på hvilken måde, de ser deres egne læsefærdigheder og tillige undersøge, hvorvidt de stemmer overens med underviserens observationer og test. I denne analyse vil jeg også se på deres testresultater fra den obligatoriske test.
Teori: Hvad er læsning?
Grundet opgavens omfang, vil det ikke være muligt at redegøre i dybden for læseteorien, men jeg vælger at fremhæve det som er relevant for min opgave.
Når vi indgår i forskellige sproglige tilknytninger, udvikles vores forståelse og viden. Sproget er vores erkendelsesredskab og er samtidigt vores vigtigste redskab til udvikling af vores omverdensforståelse. Bruner kalder sproget for det væsentligste kulturelle værktøj, og ser sproget, som det der gør os i stand til at konstruere mening, fungere socialt, individuelt og kulturelt.
Læseprofessor Carsten Elbro ser læsning som en kognitiv proces, hvor læsning drejer sig om “at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster… at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden” , altså handler læsning om afkodning x sprogforståelse = læsning. I følge Elbro skal afkodning og sprogforståelse ses i et samspil, og begge skal være til stede, for at der kan tales om læsning. Er kun en af komponenterne tilstede, er der ikke tale om læsning. Læsning er i denne enkle læseformel ifølge Elbro en teknisk, kognitiv færdighed, der omfatter de to komponenter afkodning og sprogforståelse.
Therese Hauge bruger begrebet psykolingvistisk. Læsning kan ifølge hende betragtes som et psykolingvistisk fænomen med fokus på de mentale principper, men kan også betragtes som et samfundsmæssigt fænomen med fokus på forskellige holdninger til det at kunne læse. Hauge tager udgangspunkt i de psykolingvistiske aspekter, og her finder vi tre overordnede antagelser om læsning. I den første ses skribenten som afsender af et budskab, og læseren er uden betydning. Læseren skal søge: “an understanding not only of the literal sense of a passage but also the meanings implied by the author´s mood, his tone, his intent, and himself.” I den anden antagelse har læseren en aktiv rolle, som gengiver af skribentens budskab. “The reconstruction of the events behind the symbols. And an interaction between the reader and written language, through which the reader attempts to reconstruct a message from the writer.”
Man anerkender således, at læseren afkoder skribentens produkt, men det er også læserens pligt at genskabe skribentens mening. Altså en “afsender-budskab-modtager”-model, som i undervisning var fremherskende langt op i 1970érne, og som ifølge Hauge også ses i andetsprogsundervisningen i dag, hvor pædagogikken har været/nogen steder stadig er, at man via spørgsmål til teksten og diskussion af teksten, kontrollerer forståelsen. Andre årsager til at man gør brug af ovennævnte model, kan ifølge Hauge ligeledes skyldes, at mange undervisere har en mangelfuld viden om læsning, og at der til stadighed hersker en opfattelse af, at kan man skrive og tale et sprog, kan man også læse.
I den tredje antagelse spiller skribenten ingen reel rolle og har ingen indflydelse på processen. Der fokuseres i stedet på den meningsskabende proces.
“International thinking during which meaning is constructed through interaction between text and reader. ….transacting with a text to create meaning; bringing meaning to a text in order to create meaning from it”.
Dermed ses læseren som den bærende drivkraft i læseprocessen, og forstærkes i følgende:
“The recognition of printed or written symbols which serve as stimuli for the recall of meanings built up through past experience, and the construction of new meanings through manipulation of concepts already possessed by the reader. The resulting meanings are organized into though processed according to the purposes adopted by the reader. Such an organization leads to modified thought and/or behavior, or else leads to new behavior which takes its place, either in personal or in social development. ”
Læsning er altså at kunne genkende det skrevne og dermed genkalde meninger og betydninger, som indgår i fortolkningen, og disse fortolkninger kan udvide læserens viden. Målet med læsning er at tilegne sig ny viden, som lagres i hukommelsen og tages frem, for at kunne revideres eller forstærkes.
Bråten definerer læseforståelse således: ”Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst.” og skriver videre at læseforståelse handler om først at udlede forfatterens mening og være tro mod teksten. Dernæst skal man som læser opnå en dybere forståelse af det læste og skabe mening med teksten. Læseren skal altså interagere med teksten ved brug af eksisterende viden om tekstens tema. Bråten supplerer dermed Hauge, der på samme måde beskriver, at læseforståelse er at kunne genkalde sig mening og betydning i en tekst.
Læseforståelse kan ifølge læsepædagog Merete Brudholm beskrives som en kompleks lingvistisk og kognitiv proces, hvilket betyder, at læseren aktivt tolker det skrevne ud fra den viden, vedkommende møder teksten med. Brudholm har dermed en receptionsteoretisk tilgang, hvor læseforståelsen bliver til en aktiv meningsskabende proces, som foregår under læsningen og ikke som et resultat af læsningen.
Kulbrandstad definerer læsning som: “å kunne bruke lesing og skrivning til ulike formål og i ulike situasjoner.” I de sociokulturelle teorier sker læsning ikke kun når vi læser, men ofte i sociale kontekster.
Kulbrandstad peger på, at både kognitive og sociokulturelle teorier er nødvendige. Ved at anlægge et sociokognitivt perspektiv vil det understreges, at læsning har en både indre, individuel og en ydre, social side.
Kirsten Haastrup opstiller et hierarki over læserens nøgler til forståelse:
Viden om verden (omfattende skabeloner til forståelse) BEGREBSMÆSSIG VIDEN:
tekstmæssig sammenhæng TOPPEN
semantik
idiomatik
syntaks
ordklasse
leksis
morfologi SPROGLIG VIDEN: ortografi/fonologi BUNDEN
Samspilsmodellen er et opgør med bottom-up tankegangen, hvor læseforståelse ses som en lineær proces, der starter med de enkelte lyde, og som gradvist bevæger sig op ad i modellen. Det er på samme måde et opgør med top-down tangegangen, hvor man ser tolkninger, forventninger og baggrundsviden, som værende styrende for det man læser, og for afkodningen af de lavere niveauer. Forståelsesnøglerne bygger fra toppen af modellen på indholdet, hvorimod bunden bygger på det sproglige niveau.
En bottom-up-læser kendetegnes ved at vedkommende læser: bogstaver-lyd-stavelse-ord-sætning-tekst. (bogstavelig læsning) Læseren kommer fra en del og frem ad, og når måske ikke til helheden. En top-down-læser betegnes ved at læse fra helhed til del. For at kunne kalde sig en adækvat læser, skal man kunne læse både top-down og bottom-up.
Beskrivelse af lørnerne
Analyse af interview
Testresultater
I fagbeskrivelsen for FVU Start står der at:
“Formålet med FVU-start er at give voksne mulighed for at udvikle deres mundtlige kommunikative færdigheder med henblik på deltagelse i FVU-læsning og/ eller FVU-matematik samt i arbejdsmarkedsuddannelser.”
Videre står der bl.a. at:
“Undervisningen omfatter læse- og skriveforberedende aktiviteter. Der arbejdes med:
– læseformål og strategier
– læsestrategier og teksttyper
– strategier til forståelse
– strategier til afkodning
– metakognition og læsning.”
Under fagbeskrivelse af FVU læsning står følgende:
Formålet med undervisningen er, at deltageren udvikler sit mundtlige ordkendskab og tilegner sig de nødvendige basale færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Formålet er endvidere, at deltageren opnår indsigt i hvilke læse-, stave- og skriveopgaver, der stilles til deltageren i hverdagen.”
ste your essay in here…