Abstract
A lot of Danish companies are outsourcing parts of their firms to foreign countries such as China. An increasing number of companies are also starting to provide for the Chinese marked, due to the large growth in the country and the enormously marked in China. This assignment includes a presentation of globalization, why companies should cooperate with foreign companies and what complication there could occur in cooperation between Danish managers and Chinese employees. This text shows relevant statistics, which together with expert’s opinions represent an explanation on what globalization is, and how it affects a self-chosen Danish company. In the text the pros and cons is described and why they may occur. I have, in this assignment closely investigated the success of the Danish company Bestseller China. The text also contains a further explanation on what Danish managers should be aware off, and how to tackle some of the well-known complication between Chinese employees and Danish managers. I have, in this assignment, involved the supplied documents and analysed them in order to achieve a complete understanding of the Danish business life activity.
Hvad er er globalisering?
Globalisering er en betegnelse på en stigende økonomisk og kulturel udveksling mellem lande. Globalisering er opdelt i nogle undergrupper, herunder politisk globalisering, kulturel globalisering og økonomisk globalisering. Globalisering har 3 drivkræfter. Den første drivkræft er det teknologiske. Vi ser i dag en verden, hvor det aldrig har været så nemt, at handle på tværs af landegrænser sågar på tværs af verdensdele. Hele dette er skyldes den teknologiske transport og kommunikation, der står til vores fordel. Den anden drivkræft er det politiske. Her indgår ledere og landsoverhoveder i forpligtende aftaler, der mindsker tekniske hindringer ved handel på tværs af lande. Her er de mest kendte eksempler WTO-organisationen(World Trade Organisation) og GATT-aftalen(General Agreement on Tariffs and Trade).( Wikipedia, 2016, globalisering). Dette var f.eks. tydeligt i vesten under kriseårene i 1930. De vestlige lande greb til protektionistiske tiltag, som f.eks. at indfører told og kvoter. Missionen bag denne handling var at beskytte arbejdspladser, som i stor stigning blev eksporteret til udlandet.(Kåre Clemmesen & Per Henriksen, 2009, Økonomi) . Den sidste drivkræft er den finansielle drivkræft. Dette indgår i investeringer og kapitalkrydsning mellem lande. Idéen ved økonomisk globalisering er at øge den internationale handel, men der medfølger dog oftest både fordele og ulemper. Disse er varierende alt efter hvilket land der er tale om. Der ses oftest at, når en industri tilflyttes til et andet land, at det enten skaber arbejdsløshed eller arbejdsplader med lave lønninger. En kendte betegnelse på dette er ”Social dumping”, hvilket betyder at virksomheder tilflytter deres arbejdspladser, til de steder hvor der er værst arbejdsforhold eller de mest lempelige miljøregler. (Wikipedia, 2016, globalisering) . I nutidens samfund benytter de fleste virksomheder sig af underleverandører. Det er de færreste virksomheder som producerer alle funktionerne i et produkt selv. Dette stammer helt tilbage til 1770 hvor en af liberalismens fædre, Adam Smith påviste, at så længe der er frihandel, vil lande samarbejde og optimerer den fælles produktion og velstand. Landende skulle altså ifølge Adam Smith eksporterer de funktionerer og varer til det land, der på mest effektive måde kunne producerer varen eller funktionen.( Kåre Clemmesen & Per Henriksen, 2009, Økonomi)
Når man beskæftiger sig med økonomisk globalisering, er det en forudsætning, også at beskæftige sig med økonomisk integration. Der er i nutidens verden næsten ingen lande der er selvforsyndet, hvilket altså betyder, at de fleste har en samhandel med et andet land. Grundet denne samhandel er f.eks. Danmark meget integreret i de øvrige EU-lande. Dette medvirker også til en højere grad af Interdependens, hvilket er et politologisk udtryk, for det gensidige afhængighedsforhold mellem forskellige lande eller politiske partier. Man har før set lande som f.eks. Kina og USA som har forsøgt sig med isolationisme, hvilket også har sine fordele, men langt de fleste lande står til gavn ved indbyrdes import og eksport. Dette stemmer også over ens med de udleveret bilag. Tabel 1 illustrer den danske eksport fordelt på bestemmelsesland. I tabellen kan man se en merkant stigning af eksport fra 1990 til 2014 med mere end 400 milliarder. I tabellen ses også en tydeliggørelse af Danmarks integration i EU samhandlen. Danmarks eksport til Europæiske lande, bortset for Frankrig og Italien, er alle steget med mere end 100%. Dog findes den største eksportstigning imellem Kina og Danmark, men udgør kun 2,8% af Danmarks samlet eksport. Dette er grundet den daværende næsten ikke eksisterende eksporthandel imellem Kina og Danmark i 1990. Tabel 2 viser Den danske import fordelt på oprindelsesland. Igen ses der et styrkende forhold imellem Danmark og Europæiske lande og en stigende import fra Kina. Tabellerne beskriver på sin vis fordelende ved globalisering, i den forstand, at den internationale handel samt økonomiske afhængigheder stiger i et tempo med den udviklende teknologi.
For at optimere sin virksomhed mest muligt, er der mange faktorer at tage højde for. Dette er faktorer som f.eks. samfundets økonomiske situation, sociokulturelle forhold, brugeradfærd, teknologisk udvikling osv.( Sofie K Heding & Marie L. T. Jepsen, 2013). Ligeledes skal der tages højde for indgangsbarrierer og omsætningsmuligheder for nystartende virksomheder.( Sofie K Heding & Marie L. T. Jepsen). Det kan gavne en virksomheder, at eksporterer eller udvide, deres virksomhed til et land hvor netop disse faktorer passer til deres marked. Som et eksempel ville det være klogt, af en dansk virksomhed at eksporterer sin produktion til Kina, hvis de ønsker at konkurrerer på omkostningsdominans. I takt med den stigende globalisering ses der også oftere og oftere joint ventures strategi. Dette er en strategi som henviser til at 2 virksomheder beslutter at dele investeringer og risici. Dette igangsættes når en virksomhed har brug for andre ressourcer, viden eller kompetencer, som de ikke allerede har adgang til. Dette var f.eks. tilfældet med Lufthansa og Delta Airlines. Virksomhederne indgik en aftale om at flyve hinandens passagerer, frem for at flyve med tomme sæder.(Sofie K Heding & Marie L. T. Jepsen, 2013)
Dansk erhvervsliv i udlandet
Globalisering påvirker forskellige virksomheder på forskellige måder. Førhen har globaliseringen mest påvirket de større virksomheder, men er i en stigende grad, også begyndt at påvirker de mindre.( Lene M. Stenhoved, 2006). Dansk erhvervsliv har vist sig, at deltage mere aktivt i internationaliseringen, end de fleste lande i Europa, set på danske ansatte i udlandsk ejet virksomheder. Sågar har danske virksomheder outsourcet flere funktioner til udlandet, end de øvrige europæiske lande. Sådan viser Danmarks Statistik, der fortæller at hver tredje danske virksomhed, med mere end 100 ansatte, har outsourcet en funktion til udlandet.(Danmarks Statistik. 2013, nr. 691.)
Især i Asien, Østeuropa og Kina er der en merkant stigning på ansatte i datterselskaber. I 2014 var der 372.000 ansatte, hvilket er en stigning på 27.000 ansatte sammenholdt med året før. Fra 2010 til 2014 steg antallet af danske ansatte i datterselskaber i Asien, med 22 procent, imens ansatte i europæiske datterselskaber steg med 3 procent. I bilag 3, ses de 10 største lande, målt på ansatte i udenlandske datterselskaber. Kina har på kort tid formået, at blive det land med næst flest danske ansatte i datterselskaber.(Danmarks Statistik, 21. marts 2016 – Nr. 138). Overordnet set har det danske erhvervsliv forholdt sig meget aktivt. Dette er der, dog en grund til. Den danske regering har sat fuld fokus på at indsætte danske virksomheder i lande med højtstigende økonomisk vækst. Især Kina er blevet udpeget grundet, at de er det land, med den højeste økonomiske vækststigning. Kina er herudover anset for at kun bidrage med hele 30 % af den totale vækst i verdens samlede GDP, i det kommende årti. Med et puf i skuldrende af regeringen, har 480 danske virksomheder etableret datterselskaber i Kina i år 2013. Dette er en stigning på 32% i forhold til år 2005.( Verner Worm & Friis A. Petersen, Kinabladet.dk, 2016). Fordelende ved det kinesiske marked har ændret sig fra billig produktion, til nu også at biddrage til det lokale marked i form af salg af produkter eller services til befolkningen. (Ulrich Heegaard, 2012, Ivaerksaetteren.dk)
Succeshistorie fra Kina
Ser man på succes historier fra Kina, er virksomheden Bestseller China et fremravende eksempel. Berlinske Business fortæller, at virksomheden havde mere end 6.000 butikker i 2013.(Berlinske Business, 2013). Bestseller China startede i et joint venture mellem Holch Povlsen og to danske forretningsmænd, og ejer i dag 9 forskellige mode brands så som Jack And Jones. Ved opstarten i Kina fik virksomheden hjælp af IFU(Investment Fund For Developing Contries) i form af lånekapital. Bestseller China er i dag større en de internationale giganter Zara og H&M. I forhold til Bestseller China, var vejen til succes, igennem differentiering på det kinesiske marked. Firmaet skabte et marked, der ikke fandtes. Dette blev opnået igennem 100 procent koncentration om at forstå brugerne. Bestseller China blev etableret, og begyndte at bidrage til det selvskabte kinesiske marked, før de udlandske virksomheder opdagede, den nye modebranche der var rettet mod middelklassen. Virksomheden har fortsat domineret det kinesiske modemarked, ved hele tiden at reagerer hurtigt på nye meldinger og tendenser hos forbrugerne. (Hugo Gaarden, 2015).
Udfordringer mellem danske ledere og kinesiske ansatte
Med et stigende antal af ledere i Kina, er der efterhånden udformet sig nogle genkendelige komplikationer, som har tendens til at opstå imellem dansk ledelse og kinesiske ansatte. Flere danske ledere klager over, mangel på selvstændighed i kommunikationen mellem kinesiske ansatte og ledere. Jonas Parello-Plesner, fra den europæiske tænketank European Council on Foreign Affairs, fortæller bl.a. at i den kinesiske kultur siger man meget sjældent nej især ikke til en chef. Stilles en kinesisk ansat et ja/nej spørgsmål, vil man oftest få et løst ja(Torbjørn N. Bertelsen, 2012, GB Times) . Der opstår oftest ikke nogle gentagende komplikationer i samarbejde mellem ansat og leder i europæiske virksomheder eller lande. Dette ses dog i stor grad i samarbejdet med kineserne, grundet deres meget anderledes og eksotiske kultur. I det kinesiske erhvervsliv er den ansatte opvokset og udlært efter ”lao ban”. ”Lao ban” kan løst oversættes til Big boss-traditionen. Dette er en betegnelse på hierarki i det typiske kinesiske virksomhed. Det ses ofte at de store beslutninger ender i den øverste del af ledelsen. Mange kinesere er stadig påvirket af årene under Mao’s ledelse, hvor man virkelig kunne blive straffet på det personlige plan, hvis man på nogen måde skabte utilfredshed længere oppe i hierarkiet. I den daværende traditionelle ledelsesstil indeholdte de kinesiske virksomheder oftest en autoritær kontrol, en lodret kommunikation fra top til bund og indsamling af kontroldata. For nogle kan den kinesiske ledelse næsten føles militær. Dette er hovedårsagen til de såkaldte kommunikationsproblemer mellem ledelsen og ansatte i Kina.(AT6, Emil Bramm, Carl C. Hammer, Markus V. Mikkelsen, 2016, Kulturmøde) .
Guanxi
Det er på samme måde, grundet kulturforskellene, svært for nybagte virksomhedsledere i Kina at indsamle ressourcer og information igennem netværk. I Kina er udtrykket ” guanxi” meget velkendt. Guanxi berører den måde kineserne laver forretning og deres netværksmetode. I Kina er det meget svært at stifte netværk til personer du ikke kender personligt. Oftes opnås guanxi igennem familien men kan også opnås igennem tjenester. Dette optræder også ofte som et problem for danske virksomhedsledere i Kina(Jesper Møller, 2014, Chinmark Communication) .
Konklusion
Der er løbende de sidste årtier sket en stigning af eksport/import, international samhandel, outsourcing mm. I form af globalisering. Globalisering er dog et bredt begreb. Globalisering dækker også over den stigende international handel, de stigende internationale investeringer, og den mere mobile arbejdskraft. I globalisering ses også at selve fremstillingen af en vare eller en funktion bliver fordelt på flere lande. Dette medgøre at globaliseringen indebærer en stigning i de direkte investeringer i udlandet, og at der oftere ses en samarbejde imellem virksomheder på tværs af grænser. Det kan være smart for danske virksomheder at kigge på erhvervslivet i Kina, hvis virksomheden har mangel på ressourcer, viden, arbejdskræft eller gerne vil bidrage til det kinesiske marked. Det kan konkluderes at Danmark meget aktivt har deltaget i den internationale handel især i Kina. Dette skal regeringen og det danske erhvervsliv fortsætte for at opnå deres fulde potentiale. For at en dansk virksomhed skal kun fungerer optimalt i Kina, skal man forstå og tilpasse sig efter deres meget fremmed kultur og tradition. Her opstår der mange komplikationer for danske virksomheder. Kommunikationsproblemer og problemer med at stifte sig et netværk. Forstår en virksomhed disse komplikationer og tilpasser sig retmæssigt, kan der dog opnås meget store successer. Stor succes fik den danske virksomhed Bestseller China, igennem marked- og brugerforståelse.